Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første Del - 5. Seigneur Keraban hævder paa sin Vis sine Anskuelser om Reiser og forlader Konstantinopel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
47
skyndte van Mitten sig at rette. en Shebekkc« en Tartanc,
en Karavel, og lad os sejle til en af Anatoliens Havne,
Kirpih for Exempel! Naar vi først er paa dette sydlige
Punkt. kan vi over Land naa Skntari i en Dag og der
spydig drikke paa Mnchirens Velgaaende.
Seignenr Keraban havde ladet sin Ven tale uden
at afbryde ham. Og van Mitten indbildte sig maaske
allerede, at den anden billige-de hans Forslag, som iøvrigt
var meget antageligt.
Men nnder Forslagets lldmaling blev Kerabans
Øie mere og mere brændende hans Fingre ndfviledes og
knugedes krampagtig. og hans to hede Hænder-, som nylig
saas helt aabne, knyttede sig nu til to Nirver, som Nizib
vilde have fundet lidet Behag i.
—- Altsaa. vaa Mitteu, sagde han, det, som De
raader mig til at gjøre er at indskibe mig paa det
sorte Hav for ikke at passere over Bogporiis.
——— Jeg synes, det var at spille dem et godt Buds,
svarede van Min-In
— Har De nogen Sinde, bemærkede Keraban, hort
tale om et Onde, som man kalder Sosyge?
— Jo visselig, Ven Keraban.
— Men De har visselig aldrig haft den.
— Nei, aldrig! Desuden ved en saa kort Over-
fart . . .
— Saa kort, De siger, tror jeg »saa kort!«
— Neppe trefmdstyve Miles
— Ja, om der saa kun var halvtreds, kun tyve,
tun ti, knn seml raabte Seigneur Keraban» hvem Mod-
sigelsesaanden begyndte at hidse som altid, Om det saa
kun var to, kun een, det vilde dog være for meget for mig.
— Men betænk dog . . .
f
i .
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
