- Project Runeberg -  Keraban Stivnakke. Rejse fra Konstantinopel til Skutari rundt om det sorte Hav /
62

(1884) [MARC] Author: Jules Verne
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første Del - 6. De rejsende begynder at støde paa Vanskeligheder, særlig i Donaudeltaet

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

blev siddende saa grundig fast et Sted, at det var plat
umuligt for Hestene at rokke den af Pletten·

—- Vejene er virkelig ikke tilstrækkelig godt holdte
i disse Egne, fandt van Mitten det passende at bemærke

—— De er, som de er, svarede Keraban De er,
som de kan være nnder en saadan Regning

—— Vi gjorde maaske dog bedre i at se at komme
tilbage og tage en anden Vei?

— Tværtimod· Vi gjør bedst i at fortsætte vor
Vej og intet at forandre i vor Rejsevlan.

— Men hvorledes-? . . .

—- Hvorledes? svarede den stivsindede Herre. Ved
at sende Bud til den nærmeste Landsby efter andre
Heste, medens vi tilbringer Natten i vor Vogn eller i et
eller andet Herberge·

Der var intet at indvende. Postillonen og Nizib
blev sendt afsted for at finde den nærmeste Landsby, som
begribeligvis var et ikke saa ganske lille Stykke Vej borte.
De kunde efter al Rimelighed ikke være tilbage igjen for
ved Daggry. Seigneur Keraban, van Mitten og Brnno
maatte da finde sig i at blive Natten over midt paa
denne uhyre Steppe, der var lige saa cnsom og forladt,
som kunde den være en Ørken midt i Anstralien. Lykkeligvis
lod det ikke til, at Vognen, der allerede sad i Dynd til
over Midten af Hjnlene» lundeglide dybere ned. .

Natten var knlsort, søg-store trette Skymasser, der
gik ganske lavt, joges af Vindens fra det sorte Hav hen
over dem. Det regnede vel«»ikke, men fra den vand-
holdige Jordbund steg en forfærdelig Fugtighed op, der
var gjennembledende som en Polartaage J ti Skridts
Afstand kunde man ikke se hinanden. Kun de to Lygter
paa- Vognen kastede en vag Lysstribe hen over de sum-



d Y- .-


<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:39:52 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/keraban/0070.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free