- Project Runeberg -  Keraban Stivnakke. Rejse fra Konstantinopel til Skutari rundt om det sorte Hav /
68

(1884) [MARC] Author: Jules Verne
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første Del - 7. Hestene foran Vognen gjør af Angest den Anstrængelse, som Postillonens Pisk ikke havde kunnet faa dem til at gjøre

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

———·l

68

fuldblods Hollaendere, som, naar de kommer til Verden,
snarere rækker efter en god Pibespids end efter deres
Ammes Bryst. Det var at sorsvare sig med Tobaksrog
Om Myggene skulde modstaa den Nicotinmasse hvormed
han nu vilde fylde det lille Rum, maatte de rigtignok
her i Donauegnen være af en sjælden sejg Race.

Bruno trak da fin Porcellcenspibe op af Lommen,
ganske et Sidefthkke til den, der blev ham frataget i
Konstantinopel· Han stoppede den, som om han havde
haft en ordentlig Kanonsalve at sende mod de fjendtlige
Trapper, slog paa sit Fyrtoj, antændte Ladningen og ud-
stødte med hele sin Lungekraft vældige Rogsther af den
fortræffelige, hollandste Tobak.

Sværmeri summede først om og gjorde en for-
strwkkelig Stoj med deres Vinger, men lidt efter lidt
fortrak de ind i de mørkeste Krage af Vognen.

Bruno kunde ikke noksom lhkonske sig til denne
heldige Krigssorelse» da han saae Angriberne flygte
i vild Uorden; men da han ikke skjottede om at gjøre
Fanger —- tvcertimod — slog han hurtigt Vinduerne
ned for at lade Jusekterne slippe ud; han behøvede jo
ikke at frygte for nye Gjæster, Rogen skulde nok holde
dem borte.

Den lykkelige Bruno blev endog saa modig nu, at
han kiggede lidt ud til hojre og venftre.

Natten var stadig mørk. Vinden rustede as og til
i Vognen; men den sad des værre altfor godt fast.
Man behøvede ikke at frygte sor, at den skulde vcelte.
Bruno kiggede ud imod Nord» om ingen Lysstride skulde
melde Postillonens Tilbagekomst Men nej. Fuldstaendigt
Mørke overalt. Dog syntes Bruno i et halvt Hundrede
Skridts Afstand ud til Siderne at kunne skimte nogle






<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:39:52 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/keraban/0076.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free