Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første Del - 7. Hestene foran Vognen gjør af Angest den Anstrængelse, som Postillonens Pisk ikke havde kunnet faa dem til at gjøre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
74
Sider, nogle angribende Hestene, andre Vognen, og det
var ikke muligt at faa Forspring
De tre rejsende havde kastet sig tilbage i Vognen.
— Enten deelter vi. . . sagde van Mitten.
— Eller vi vwlter ikke, afbrød Keraban·
— Det er vist bedst at se at faa fat i Tomtaerne,
bemærkede Bruno fornuftigere. Han slog Vinduet ned
og følte med Haanden, om Tomnierne skulde være til at
naa. Men de var ikke til at finde. Hestene maatte
have revet dem itu ved deres voldsomme Bevægelser,
man maatte lade Tilfældet raade for denne vanvittige
Fart gjennem Moradserne·
De rejsende blev kastede frem og tilbage mod
hverandre-, snart i et Hjørne af Vognen, snart iet andet,
efter som Vejens chevnbeder vilde, og intet Ord blev
vexlet mere. Muselmauden hengav sig i sin Skæbne,
og de to Hollcendere fornckgtede ikke deres flegmatisie Ro.
En god Time forløb saaledes-, Vognen jog afsted,
Vildsvinene fulgte efter.
— Ven van Mitten, sagde endelig Keraban, jeg
har ladet mig fortælle, at en rejsende engang i et lig-
nende Tilfælde, da han blev forfulgt af en Flok Ulve
paa de russiste Stepper, blev reddet ved sin Tjeners-
Hengivenhed.
—- Hvordan det? spurgte van Mitten.
— Ganske simpelt, svarede Keraban. Tjeneren om-
favnede sin Herre, befalede sig Gud i Vold og kastede
sig ud af Vognen. Og medens Ulvene standsede for at
rede ham. sit hans Herre saa meget Forspring, at han
var reddet·
— Det er meget beklageligt, at Nizib ikke er her,
svarede Bruno roligt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
