Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første Del - 8. Læseren skal have den Fornøjelse at gjøre Bekjendtskab med den unge Amasia og hendes Forlovede Ahmet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
—
86
— Jeg maa le ad dig, Nedjeb, svarede Amasia,
men . . .
—— Og disse Arme, disse smukke Arme, de maa være
helt nøgne Hvad har de dog gjort? Hr. Ahmet hat
dog ikke glemt dem. Se de smukke Armbaand, som vilde
klæde dem saa godt. Stakkels smaa Arme, hvor man
mishandlet eder . . . Det er da godt. at jeg er her.
Saaledes leende og snakkende gav Nedjeb den Unge
Pige to glimrende Armbaand paa, der straalede næsten
endnu mere paa den varme, blændende hvide Hud end
paa Flojlet i Etuiet.
Aniasia fandt sig gjærne deri. Alle Smykkerne
mindede hende om Ahmet, og under Nedjebs muntre
Sladren nnderholdt hnn sig i Stilhed med hvert enkelt
af dem.
·— Kjære Amasial
Ved Lyden as denne Stemme rejste Amasia sig
hurtig.
En ung Mand, hvis tyve Aar passede godt til
hendes sexten, stod ved Siden af hende. Han var over
Middelhojde med en elegant Holdning, samtidig stolt og
yndesuld, hans sorte Øer havde et blidt Udtryk, men
Videnskaben kunde ogsaa oste bringe Lyn i dem, det
mørke Haar lukkede sig blodt under Fezzen· det lille
Overstjæg var friseret efter Albanesermoden over de
hvide Tænder — kort sagt, en ung Mand med et fuldt
aristokratisk Ydre. hvis man da ellers kan bruge dette
Udtryk om en Søn as et Land, i hvilket der ingen
Arveadel findes-. ,
Ahmet var samvittighedsfuldt klædt efter gammel-
tyrkisk Mode, og hvor kunde han være andet som sin
Onkels Broderson? Den guldbroderede Frakke, hans
—..—..— —————» -
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
