Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første Del - 15. Seigneur Keraban, Ahmet, van Mitten og deres Tjenere forsøger sig som Salamandre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
156
Ahmet maatte give ham ti Kom-fer-—
Da Æggeiie blev serverede:
— Firsindsthve Kopekert
Ahmet maatte rykke ud med de firsindsthve Kopeker.
For Ktvass var det saa og saa meget, Ænder saa
meget, ja endog for Saltet saa og saa meget.
Ahmet maatte bestandig betale.
Det strakte sig endog til Dugen, Servietteriie, Stole,
Kiiive og Gafler, Glas og Tallerkener, alt maatte betales
for sig og soriid·
Man begriber let, at dette snart maatte tirre Seig-
nciir Keraban saa grundig, at han endte med at kjøbe
undet Et alt, hvad han skulde bruge til sin Asteiismad,
ikke uden mange Ophævelser naturligvis. men Værten
modtog disse med en Ligegyldighed, der vilde have gjort
selv van Mitten Ære
Da Maaltidet saa var endt. vilde Keraban igjen
afstaa disse Sager, og de blev da ogsaa tagne tilbage,
selvsolgelig kun med halvhuiidrede Procents Tab.
— Det er da godt, at han ikke ogsaa lader En be-
tale Fordajelsen, sagde han. Sikken Halluiiks Han vilde
være værdig til Fiiiantsminister i det ottonianske Rige.
Hvert Aareslag i Vosvoriis kunde han finde paa at be-
stattet
Man havde dog spist ganske godt, og det var det
vigtigste, mente Bruno. Natten var allerede faldet paa,
og i Mulm og Mørke begav de sig paa Vej.
Det er en ejendommelig Følelse, der dog ikke er
uden en vis Nydelse. at blive draget saaledes afsted i et
uigjennemtrtengeligt Mørke gjennem et ukjendt Land,
hvor Landsbyerne ligger langt sra hinanden, og hvor
man kun uhyre sjEldent træffer en enlig Bondegaard.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
