Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første Del - 15. Seigneur Keraban, Ahmet, van Mitten og deres Tjenere forsøger sig som Salamandre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
i
i
159
Egne, maatte netop have hast samme Indfald, thi Opg-
terne paa Vognen slukkedes pludseligt.
— Tag eder i Agt for at rhge. sagde Ahmet til
Bruuo og Nizib.
— Virr uden Frygt, Seigneur Ahmet, svarede
Bruno. vi bryder os slet ikke om at surrenges i Luften.
— Hvad behager! udbrod Kerabam nn har man
ikke engang Lov til at rhge her.
— Res, Onkel, svarede Ahtnet ivrig, nes . . . ikke
for nogle Verster længere fremme i det mindste.
— Jkke engang en Cigarette? spurgte den stiv-
sindede, der allerede med eu gammel Rogers Behændig-
hed var i erd med at rulle lidt Tombeki.
— Senere. Ven skeraban» senere. J alles Inter-
esse, sagde van Mitten. Det vilde vakte lige saa farligt
at ryge her, som midt i et Krudttaaru.
— Et herligt Land! mumlede Kerabatu Jeg gad
vidst. om Tobakshandlerne skulde blive rige her. Naa,
Neveu Ahtnet, selv oui vi var komne nogle Dage senere,
havde det dog maaske vcrret nok saa klogt at rejsr rundt
om det asovste Hav.
Ahtnet svarede ikke, han havde ikke Lyst at begynde
M m) Dksfkclss af dette Akmnr. Hans Onkel vuttede
skjændende sin Tombeki i Lommen igjen. og de vedblev
M følge Vognen, som de forresten knavt kunde skjelne
mere i Mørket-
Man maatte gaa med stor Forsigtighed sor ikke at
falde. Vejen steg lidt mod Øst og var vaa mange
Steder vanskelig. Heldigvis var der intet Vindpust
gjennem denne taagesyldte Luft. Foran vrinstede og
snakkede Hestene bestandig. Postillonen kunde næsten ikke
holde dem. Vognaxlerne hvinede« naar Hjnlene sank
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
