Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første Del - 17. Der indtræffer en meget alvorlig Begivenhed, som slutter første Del af denne historie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
oss-is-
189
Keraban med et Blik. Fnlgt af sine fire Ryttere sor-
svandt han i Galoo ned ad Veien
— Fejge, elendige! . . . raabte Keraban, der blev
holdt tilbage as sin Ven van Mitten» hvis jeg nogen
Sinde træffer ham igjen. . . .
— Ja, men imidlertid har vi ingen Vogn mere,
svarede Ahmet og saae paa de nsormelige Rester as
Vognen, der var kastet bort fra Vejen.
— Lad saa være, Neveu, lad saa være, men jeg er
dog kommen over. og kommen først over. Det var vel
ægte Kerabansk!
J det samme kom nogle ziosakker, der havde Oosqn
med Veien til. De havde set alt, hvad der var gaaet
for fig.
Deres første Bevægelse var derfor at gaa hen til
Keraban og tage ham i Kraven. Keraban vrotesterede,
og han-I- Neven og hans Ven søgte at lcegge sig imellem;
men det var unyttigt. Den mest stivsindede af Jordens
Børn blev heftigere og heftigere. og foruden sin For-
fyndelse mod Jcernbanereglementet var han nær ved end
yderligere at ført-rette sin Stilling ved Opsaetsighed mod
Ovrighedens Forordninger.
Men man kommer ikke langt med Kosaklet Hvad
end Seigneur Keraban gjorde i sit Raseri, saa blev ban
dog fort paa Stationen i Sakario, medens Ahmet, van
Mitten. Bruno og Nizib stod lamslaaede foran deres
knuste Vogn.
—- Der er vi i en slem Forlegenhed. sagde Hol-
leenderen
— Og min Onkel da? spurgte Ahmet. Vi kan dog
ikke forlade ham saadan.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
