Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden Del - 1. Seigneur Keraban er rasende over at have rejst med Jærnbane
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
- —·x«-.
202
Karaktetsthrke var jo ikke den allerstørste, og det var
derfor kun ganske naturligt, at han folte sig en Smule
rokket. Bruno undlod ikke at lægge Mærke dertil og
fordoblede sine Forestillinger- Han ansorte et Mhlr af
Argumenter til Stotte for sin Sag, han pegede paa
Flicederne, der flagrede om hans Mave, som svaudt fra
Dag til Dag. Hans Overbevisning var dyb, den gjorde
ham veltalende, og han bragte da endelig sin Herre til
at dele hans Ideer om Nødvendigheden as. at han skilte
sin Sktrbne fra sin Ven Kerabans.
Van Mitten overvejede. Han horte opnnerksomt til
og nikkede med Hovedet paa de overbevisende Steder.
Da denne alvorlige Samtale var endt, holdtes han kun
tilbage af Frygt for at faa en Disknssian om Sagen
med sin umedgjorlige Rejsescelle.
— Omstændighederne er gnnstige, bemærkede Vruno,
der havde Svar paa alt. Siden Seignenr Keraban ikke
længere er her, saa lad os for en Gangs Skyld vrere
en Smule mindre hoflige og overlade til hans Broderson
Ahmet at stode til ham ved Grænsen.
Van Mitten rystede paa Hovedet.
— Det er der noget, som sorhindrer, sagde han-
— Hvad da? spurgte Bruno.
— Sagen er, at jeg har forladt Konstantinopel saa
godt som uden Penge, og min Pung er nu tom.
— Kunde vi ikke, Herre, lade en tilstrækkelig Sum
komme fra Vanken i Konstantinopel?
— Nej, Vruno, det er umuligt. Hvad jeg ejer i
Notterdam« kan endnu ikke være deponeret
— For at faa de tilstrækkelige Penge til at rejse
hjem for, spurgte Brune, maa vi altsaa . . .?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
