- Project Runeberg -  Keraban Stivnakke. Rejse fra Konstantinopel til Skutari rundt om det sorte Hav /
332

(1884) [MARC] Author: Jules Verne
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden Del - 12. Forskjellige Smaasamtaler mellem den ædle Sarabul og hendes nye Forlovede

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.





332





















faa Dage. . . Nej» nej» aldrig havde jeg dog tænkt mig
en saadan Forbandelse. Ved Siden as hende var den
første Fru van Mitten en ren Engel

Imidlertid havde Hollcenderen taget Plads et andet
Sted, bestandig med Livvagten paa hver Side. Vrnno
gik hen og bod ham noget Mad; men van Mitten sva-
rede, at han ikke trængte til noget.

— De spiser ikke, Seigneur van Mitten? sagde 1
den ædle Sarabul og saae ham stist i Ojnene. J

— Jeg er ikke snlten.

— Ja saa, De er ikke sulten, bemærkede Yanar.
J Kurdistan er man altid sulten . . . endogsaa efter
Maaltiderne·

— Ah, i R«urdistan? svarede van Mitten og slugte
lydig nogle store Stykker Kjød-

— De maa ogsaa drikkel tilføiede den ædle Sarabul. l

— Ja, jeg drikker . . . Jeg drikker Deres Ord.
Han vovede des værre ikke at tilfoje: »Men jeg
veed ikke, om det er godt for Fordøjelsen.« .

— Drik, naar man siger det til Dem, fortsatte
Seigneur Yanar.

— Jeg er ikke torstig.

— J Knrdistan er man altid torstig . · . endogsaa
efter Maaltiderne.

Imidlertid iagttog Ahmet bestandig Foreren skar-ot.

Denne Mand tog vel Del iMaaltidet. men sad for
sig selv, lidt fra de andre, og fra Tid til anden kunde
han ikke undertrykke en utaalmodig Bevægelse J det
mindste troede Ahmet at bemærke dette, hvilket jo kun
var hojst naturligt. I hans Ojne var denne Mand en
Forrceder, der utaalmodig længtes efter, at han og hans
Ledsagere skulde lægge sig til Ro i Hnlen, saa at An-









<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:39:52 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/keraban/0340.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free