Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden Del - 13. Efter at have holdt Stand imod sit Æsel holder Seigneur Keraban Stand imod sin værste Dødsfjende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
356
« Det var ganske vist kun et Fata-Morgana; men
Havet var der ikke desto mindre i nogle faa Miles
Afstand.
— Havet! Havet! hørte Seigneur Keraban
ikke op at gjentage. Men hvis det nu ikke er Bosporus,
hvis det ikke er Skutari? Vi har den sidste Dag i
Maaneden, og . . .
— Det er Bosporits!. . · Det er Skutari! raabte
Ahniet.
Famomenet blev tydeligere og tydeligere, alle Om-
ridsene af en amsitheatralsk liggende By aftegnede sig i
Horizonten.
— Ved Allah, det er Skutaril gjentog Keraban.
Se, der er Buyiik-Dj(1un-Moskeen.
Han havde Ret, det var virkelig Skutari, som Ban-
quier Selim for tre Timer siden havde forladt.
— Afsted! Afstedl raabte Keraban.
Og som en god Mufelmand, der i alle Ting er-
kjender Guds Storhed, tilfojede han, i det han vendte
sig mod den opgaaende Sol, et dybtfølt: »1lah il Allnh.··
Et Ojeblik efter havde den lille Karavane sat sig i
Bevægelse hen ad Vejen langs Strædets venstre Bred.
Fire Timer senere, netop den tredivte September — den
sidste Dag, paa hvilken Aniasias og Ahmets Bryllup
kunde finde Sted — viste Seigneur Keraban« hans
Reisefceller og hans Æsel» efter at have gjort Turen
rundt om det sorte Hav, sig paa Skutaris Hojder og
hilste med Udbrud af inderlig Glæde paa Bosporus’s
Bredder.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
