Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
mitt Tilbøielighed, og tillod mig-i Selskab med denne
unge Mattd at gjore en Reise i Tydskland; nten
forst efterat jeg et Aarstid efter var kommet tilbage
og havde opnaaet min myndige Alder-, gav han ef-
ter for det Ønske, jeg længe havde næret, at sage
Tjeneste som Militakx, og jeg var saa lykkelig at
blive ansat som Lieutenant red et Regitncnt i en
nærliggende Stad. J den Tid jeg tilbragte i dette
nhe Liv mellem tniue Cainarader, blev jeg imidler-
tid ofte grebet af den Folelse, at jeg var ntere skik-
ket til et reflecterende end til et i Livets Gattg rask
indgribende, handlende Menneske. Jeg har aldrig
kunnet rive mig los fra en vis Tilbøielighed til
Ideer, see-. ikke ret ville passe i det daglige Liv.
Af alt dette blev jeg snart ndrevet paa den skræk-
keligste Maade, nemlig ved min Moders pludselige
Dob. Jeg fik, paa min Faders Begjæring, Per-
mission for at tilbringe hele denne Vinter hos ham,
men ktm meget kort opfyldte jeg den sonlige Pligt
at trøste ham i vor fælleds Sorg. Han fulgte sin
tro Hustrue i Gravett efter faa Ugcrs Forløb. —
Jeg folte mig meget ulykkelig. Dett eensomme Borg
forekom mig utaalelig, min Perntission var langt-
fra endnu ikke udloben, heller ikke var jeg stetnt
til at ønske mig tilbage i mitie Krigscamaradeks
muntre Kreds. Yderst velkommen var tnig derfor
Godsets gamle Inspecteur, da hatt en Morgen kom
til mig og forestillede mig, hvor nyttigt det vilde
vare, ont jeg foretog mig en Reise til Hovedstax
den, for der at fornye min Faders gamle Forbin-
delser, arrangere adskillige peeuniaire Anliggender,
og i Seerdeleshed for at ndvirke at en Mand, der
havde en betydelig Capital staaende i Godset, vilde
kadc samme staae uopsagt endtttt i visse Aar-, da
det Modsatte vilde være af onde Følger for de For-
bedriuger, han forcflog mig som nodvendige. Med
Glæde greb jeg dette Forslag, og ankom afvigte
Rovember til mit Fædrenelauds Hovedstad, hvis
Pragt og Skjetihed fortryllede mig. Min omtalte
Fattee, tnin eneste Ven og Bekjendt i denne frem-
mede Verden, forskaffede mig et Logis i det Ham-,
han beboede, og hos denne min nye Menior hen-
tede jeg Raad i alle mulige Begivenheder. Hos
ham erkhndigede jeg mig nu ogsaa om de Folk, tned
hvem jeg havde Forretninger-, og glemte naturlig-
viis ikke den ovenotntalte Capitalist, sotn jeg, iil-stan-
gel af at kunne sige hans virkelige Radik, vil kalde
Hr. Polonius· —- "Det er’«, svarede han, "en me-
get skitkelig Mand, der først i sine ældre Dage
traadte ind i den hellige Ægtestand med ett ganske
ung Kotte. Hiitt har ogsaa til Belønning opnaaet
den misttudelfesoirrdige Lykke, at faae en heel Rede
fuld af Bortt. Jeg har i de sidste Aar ikke været
i han-«- Huus-
ikke selv hvorfor. Hans Kone holdes- ellcrs for
meget smuk af Mange-, skjondt ikke af mig, thi
jeg er ingen Elsker af en fyldig Skabnittij, ntett
vil nok bede om en staeekker Lilievand for min
Deel." Ved at nedstrive Ord til andet denne min
Fætter-3 Tale, kan jeg ikke undlade at altfore en
Yttring af min gamle Har-mester, at det nemlig
sjelden eller aldrig ere de vel overtrenkte, med Hell-
sigt udtalte Ord, meit de loselig henkastede, ofte i
et letsindigt Øieblik let hettflhvcttde Maader-rig der
Det behager mig ikke der, jeg veed·
sxomlen god eller ond Aattd gribe ind iSkjebnens
pjtt .
GJeg gik nu nfortovet til Lor. Polonitts Huus.
En «tjener tom lukkede mig op, underrettede mig
om at Herren var bortreisi og forsr ventedes hjem
ttnteste Maaned. Imidlertid kont et ungt Fruen-
timincr gjennem Gangen, naertnede sig dett Dør
hvorved jeg stod, og bad mig, med en hoslig Be-
vaegelje, mere end med Ord, at troede ind. Jfolge
min Vens laeoniske Bestridelse, erkjendte jeg strax
t hende F.«itett i Huset. Histt bar et lidet Barn
paa Timen og havde to andre, fra tre til fem Aar-,
ved Siden. Hitn var mere fior end lille, temme-
lig fyldig, men ogsaa i mine Oitle overmaade smuk,
ja tnere· end smuk; thi med en Forundring, der
betog mig al Samling, saa jeg slet ikke horte, hvad
hun egentlig sagde til mig, saae jeg for mine le-
gemlige Øine-, virkelig og lyslevende, der Ideal,
der fra min Barndom havde beskjæftiget min Phan-
taka. De tnaa vide, min Herre, hvad der for
Deta, sont en Digtet-, vist ikke vil synes latterligt,
at der i min Moders Cabinet hang ett meget stjon
Copie af den bekjendte Mitdounn della See-lin, og
at dette Billede fra min Barndotn havde saaledes
fængslet mine Øine og mit Hjerte, at al den Skjotu
hed, jeg i Kunsten eller Naturen sidett har faaet
at- see, ikke har været istand til at fordunkle denne
tntn forste Kjerlighed, og herfra udledet jeg ogsaa,
at en ganste ung Moder tned sit Barn paa Armen
er for mig det elskværdigste i Skabningen, og denne
Periode af det qvindelige Liv den skjonneste. Dett
unge Dainc, der itu stod for mig, lignede min Ma-
donna mere, end alt hvad jeg hidtil havde seet-
Dette friske jomfruelige Ansigt, forenet tued denne
moderlige Fyldighed, dette Udtryk af Blufærdighed
forenet med en Moders og Huusmoders stille Var-
dighed, alting indtil det glatte Haar over den hvide
Pande, og det brogede Shawl, der halv indhyl-
lede baade hende og Barnet, bidrog til hendes Lig-
hed med mit Ideal. Af vor korte, af enkelte Re-
plianer bestaaende-, Samtale vil jeg intet anforcz
kun maa jeg tilfaic, at hun udtrykte sig med en
Anstand, der syntes mig at passe til hendes tid-
feeude. Jeg havde ikke naaet mit Værelj·e, forend
jeg havde tilstaaet for mig selv, at jeg var inder-
lig forelsket; men denne Kjerlighed for et Ideal,
for en af sine Vor-ti omgiven Moder, var (her ta-
ger jeg igjett min Tilflugt til Deres Felelj·e sem
Digter) af ett saa aandelig Natur-, at dett ikke
burde kaldes Fl«jerlighed, men snarere Tilbedelsi-.
Et Helgensiin omgav denne min Madonnao Hoved.
Imidlertid vilde Ulykken at min Forvalter fik
det fortvivlede Indfald, med en bekvem Sin-slet-
lighed og gunstig Vitld at sende mig nogle Pro-
dueter fra mit Gods, noget sjeldent Vildt, nogle
udfogte stjvnne Frugter og desligr. Jeg troede nu
ikke at kunne gjore bedre, end paa Riddermaueek
at lægge dette JagtbtJtte og disse hefperifke Æbtek
for min Gndindes Fødder-. Det kunde jeg nu og-
saa gjerne have gjort; men nu indskde mig dett
Onde (thi kun fra denne Aroeftende katt stige Ind-
skndelser komme-) at ledsage disse Fortrriuger med
" nogle Linier-, hvori min oveuonttalte Tilbedelse just
ikke udtalte sig, men dog lod sig ane. — Faa Dage
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
