Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Du sværger ved Guldsporens Hjul paa din Hæl
og minder os om: at Adel forpligter —
nu vel! saa ram da ned med en Pæl
din egen Svaghed! opløft din Sjæl
til den Adel, hvortil Du sigter!
Af Naturen er Du begavet rigt,
dine Rhythmer ejer en mægtig Fylde,
de kan svulme og bruse, lokke og trylle —
jeg følte det alt ved dit første Digt;
jeg var med til først Dig at hylde.
— Og selv om Du ikke har sét det Land,
«paa hvis hvide Strand han sidder, den Mand,
som aldrig har svigtet, som aldrig har løjet,
som aldrig nedslog for Nogen Øjet»,
som kan hvad han vil, men kun vil hvad han kan
ja selv om Du ikke saa vidt er fløjet,
jeg ikke blot haaber det, Ven, men tror:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
