Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
aldrig dog saa skjønt som i Aarets sidste Rest,
i den hellige Jul, den livsalige Fest,
naar det Xye er i Færd med at fodes.
Stoj kun, I Unge! dans kun, I Smaa!
Om Juletræet dér bor vi Alle slutte Kjæde;
vi Gamle og Graa,
vi er med; vi dele Eders Glæde!
Just naar ved Aarets korteste Dag
Morket mest os knuger, vi drages mod det Lyse,
glemme dog ej den Tid, som ligger bag:
Storme har dækket vore Kyster med Vrag
og Dødsskrig bragt Hjertet til at gyse.
Vi Menneskemyrer, vi lofte os paa Taa,
vil saa gjerne for Skabningens Mestere gjælde,
— men hvor smaa, men hvor smaa,
naar Naturen sig rejser i sin Vælde!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
