Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
219
de krøb under Vingen, men den var slåp —
„Vaagn op, søde Moder, rab, rab, rab, rab!"
Saa aabned de alle Smaanæbene vidt:
„Vi ere saa sultne, giv os lidt!"
Men moderløs’ vare de arme Smaa —
O, har Du en Moder, da skjøn derpaa!
HUNDEN VED STRANDEN.
Saa ti dog, Hund, med den evige Gjøen!
Hunden:
Ak, ser Du ej Skibet derude paa Søen?
Min Herre, Kaptejnen, har glemt mig iland,
nu maa jeg vel løbe og klage ved Strand.
— Saa løb den og jamred i Nætter og Dage,
den vilde ej Æde og Drikke tage.
Til fremmede Lande gik Skibets Vej;
den fattige Hund man ænsede ej.
Den døde af Kummer og fik sin Grav
i Tangen tæt ved det vaade Hav.
Mig synes, den havde saa vel fortjent
for sin Troskab et hædrende Gravmonument.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
