Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
267
— Og jeg og Uhret slog os paa Parti!
Vi gav ej tabt, vi protestered trøstig
mod Vindens Hyl og Stormens Raseri —
det var, som tog vi Sagen næsten lystig!
— Og hvergang nu, naar i det usle Døgn
jeg aander tungt blandt Skyer af Egoister,
og Luften selv mig synes kvalm af Løgn,
og Tvivlens Dæmon mig til Mismod frister,
da er det, som fra Dybet af mit Bryst
et frejdigt Snik og Snak jeg hører klinge
— en kjæk Protest mod Tidens falske Røst —
og sér den skjulte Verdenspendel svinge.
TIL NORDENS FOLK.
(I December 1863.)
Vil ingen nævne et vækkende Ord!
Vil ingen gribe i Normannaharpen —
sende et Kampskrig ud over Nord,
der kan ramme som Sværdet med Skarpen!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
