Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
287
Jeg bandte, mens jeg sled min Pisk7
saa den gik halvt itu;
men Æslet grinede polisk
og tænkte: slaa kun Du!
Og skjøndt det gik som i en Vals,
af Pletten ej vi kom.
Jeg kunde knækket føt dets Hals,
end faa det højre om.
Saa gav paa Skrømt jeg Ævret op —
men aldrig har jeg leet,
som da det satte i Galop!
Man skulde blot os sét!
Vi fløj afsted, imens jeg lo,
saa mine Taarer randt.
— Jeg lod det blive i den Tro,
at det var det, som vandt.
Og Æslet, værdigt til sit Ry,
sang højt sin Sejerssang:
Det skrydede i vilden Sky,
saa Skovens Ekko klang!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
