Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
370
Vi vil være os selv i reneste Forstand —
Mere kan dog ikke man være her paa Jorden.
Det var derfor, jeg varsled og kaldte til Orden :
jeg bæved for vor Tid, — for vort Folk — og
vort Land!
— Du er kjæk! Du soler Dig i Nutidskulturen,
— finder det lidt sært, at en livsmodig Mand
kunde male Eder Fanden paa Muren.
Er jeg da aflægs — bleven vranten og tung?
— Jeg, der blandt Efteraarets visnede Blade
vied mig til Alvor, alt da jeg var ung —
den Gladeste mellem de Glade.
— Jeg, der med Fryd i den nedfaldne Frugt
hørte Kjærnerne rasle saa forjættende derinde,
mens jeg bøjed mig modig for Erfaringens Tugt —
er jeg bleven tilbage for min Tid paa dens Flugt?
— Bleven Fremskridtets — Ungdommens Fjende?
Ve mig! — ja ve mig, ifald det var saa!
Da var jeg i Kampen, jeg har rejst nu, den Lille.
Nej! jeg har sagt det: jeg vidste, hvad jeg vilde,
dengang jeg spurgte — skræmmed op — banked
paa.
— Gode var de mod mig — Gamle og Unge —
haardelig jeg trængte til Fred og til Smil,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
