Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
393
EN LILLE UDLADNING.
(Oktober 1881).
Endskjøndt jeg er bleven maaske lidt for sat
med Aarene
og lader mig stryge, tam som en Kat,
mod Haarene
og krummer formeget min Ryg til Fryd
for Filisterne,
der spores dog vistnok en knitrende Lyd
af Gnisterne.
Jeg sidder for Tiden med Halen snoet
omkring Poterne.
Hvad jeg spinder paa, har jeg ej betroet
Idioterne.
Jeg vil klappe og slaa, være Skjælm og Profet,
til jeg brændes til Aske.
Jeg er ladet endnu med Elektricitet
som en Leydnerflaske.
EN TIDSSOL HAR JEG SET —
(December 1881)
En Tidssol har jeg sét i Nedgangen gløde,
sét en Verdensboble glimre — og briste!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>