Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Den romantisk-spekulative Religionsfilosofi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
levede ikke den radikale Skærpelse, som kom med Strauss
og Feuerbach, hvis Forgænger han selv er, dels ved sine
kritiske Fndersøgelser af de nytestamentlige Skrifter (der
bl. A. førte liam til af historiske Grunde at forkaste
Ægtheden af det første Brev til Timotheus og af
Beretningerne om Jesu Fødsel), dels ved sin psykologiske
Metode. Derimod oplevede lian at mærke Skærpelsen
paa den ortodoxe Fløj. Da han i Aaret 1821 for tredie
Gang udgav sine »Taler om Religionen til de Dannede
blandt dens Foragtere <, skrev han i Fortalen, > at Tiderne
havde ændret sig saa paafaldende, at de Personer, til
hvilke disse Taler ere rettede, slet ikke mere synes at
existere, men at man, naar man saa sig om blandt de
Dannede, snarere vilde finde det nødvendigt at skrive
Taler til Hængehoveder og Bogstavtrælle, til overtroiske
Mennesker, der vise bande deres Uvidenhed og deres
Ukærlighed ved den Maade, paa hvilken de fordømme
Andre.« — Tiderne havde forandret sig, og de skulde
forandre sig endnu mere.
4. Ved Siden af Schleiermacher og i polemisk
Holdning over for ham virkede ved Berlineruniversitetet i
Aarene 20 en anden Religionsfilosof, der i endnu højere
Grad end lian udtrykker Tidens Trang til Harmoni
mellem Tro og Viden. Det var Hmgei. (f. 1770, d. 1831).
Hvad der udmærkede denne Tænker, livis Skrifters*)
abstrakte Form gør det vanskeligt for de fleste
Nutidslæsere at trænge ind til hvad han har af virkeligt
Betydningsfuldt i sine Ideer, var hans store Sans for Aands-
*) Udforligst er Hegels religionsfilosofiske Anskuelse fremstillet i
det efter hans Død udgivne Værk „Philosophie der Religion11,
men i hans „Encyclopådie der philosophischen Wissenschaften“
(1817) udtaltes den allerede i mere kortfattet Form. Lettest
tilgængelig er maaske hans Opfattelse af Kristendommen i
„Philo-sophie der Geschichteb
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
