Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Søren Kierkegaards ældre samtidige i Danmark
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
i denne Retning. Det er Hegels Grundtanke, han udtaler,
naar det hedder i Reformationskantaten, at »Tanken
opsteg til det Hoje, den Gang den nedsteg i sig selv«. Ti
ad Tankens egen Vej, ved Tænkningens klare Udredning
af sin egen Natur skulle jo efter Hegel de samme Ideer
findes, som udgøre Religionens væsentlige Indhold.
Ganske vist er der jo en stor Forskel i Formen: Religionen
raader paa sit umiddelbare Trin over Billeder og
Symboler, over for hvis Farvepragt Tankeformerne kunde
synes fattige og ringe. Men Heiberg trøster os i
»Protestantismen i Naturen«, det Digt, i hvilket lian maaske
er naaet højest:
Vend mod dit Indre dit Blik!
Hvad i din Verden forgik,
vil i din Tanke du finde.
Alt det Forsvundne derinde
Liv og Tilværelse fik.
Hvad der er forsvundet, er den ydre, anskuelige
Form, som den barnlige Fantasi savner, og med hvilken
den tror, at Alt er tabt. Men for Heiberg gaar der, lige
saa lidt som for Hegel Noget tabt. Han saa det som
ejendommeligt for »den nuværende Tid«, at den vilde
erkende, livad de forrige havde følt og trot, men det var
efter lians Mening »saa langt fra Erkendelsen, at ville
gøre Ende paa Følelsen og Troen, at den tvertimod vil
befæste disse; ti først naar vi vide, at de indeholde
Sandheden, kunne vi uforstyrrede overlade os til dem«.
(Om Filosofiens Betydning, p. 30). — Denne Opfattelse
vakte dog Betænkelighed hos Teologerne, og det var
ikke i denne klare og resolute Form, at den spekulative
Religionsfilosofi formaaede at vinde større Tilslutning her
hjemme. Den maatte først undergaa en dogmatisk
Modifikation af ejendommelig Art.
Høffding: Søren Kierkegaard. 9
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
