Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Søren Kierkegaards Personlighed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
skont lian ellers var en aandslivlig Mand, der i Vid og
Skarpsindiglied kunde tage det op med sine højt begavede
Sønner. Allerede i sit fyrretyvende Aar havde lian
trukket sig tilbage fra Handelen og levede efter den
Tid mest beskæftiget med filosofisk Læsning; især
studerede han ivrigt den tyske Filosof Wolff. — Til
For-staaelse af den følgende Karakteristik af Soren
Kierkegaard maa det bemærkes, at andre Arvelighedsindflydelser
gjorde sig gældende end de, der stammede fra den
tungsindige, grublende Fader. Moderen skildres som en rar
lille Kone med et jevnt og fornøjet Sind. E11
Modsætning, som ikke er sjelden, og som minder om den
mellem Goethes Forældre, hvor ligeledes des Lebens
emstes Fiihren« skrev sig fra Faderen, »die Frohnatur« fra
Moderen. Ganske vist optraadte hos Søren Kierkegaard
de modsatte Elementer ganske anderledes stridigt og
kontrasterende end hos hin Livsharmoniens Stormester.
Den yngre Son, Søren Aaby Kierkegaard fødtes i
København den 5. Maj 1813. Om hans Liv i det Ydre
er ikke Meget at berette, og dog vilde der nu, da alle
de efterladte Papirer foreligge, kunne skrives en
interessant Biografi af ham, saa sandt det Væsentlige i Livet
for en Natur som hans ikke er de ydre Begivenheder.
1 Georg Brandes’ Skrift om Søren Kierkegaard er der
givet en glimrende Karakteristik af hans literære
Personlighed. Der er her ydet Noget, som ikke kan gøres om.
Men jeg tror, at Brandes, netop fordi hans Øje var
rettet særligt mod S. Kierkegaards literære Virksomhed,
er kommen til at lægge for stor Vægt paa enkelte
Begivenheder i hans Liv, der ganske vist bleve Motiver og
Temaer i hans Produktion, men ikke’vare helt
bestemmende for hans Aands Retning. Og jeg kan heller ikke
være enig med Brandes i, at Pietet og Foragt vare
S. Kierkegaards to Grundlidenskaber. Efter min Oplat-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
