Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Søren Kierkegaards Personlighed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
lian i »Uvidenskabelig Efterskrift« (p. 463) siger: »En
Voldtægt, den være nu nok saa velment, er det at tvinge
Barnets Existents ind i de afgørende kristelige
Kategorier«.
Der var en Tid i lians Ungdom, hvor han har slaaet
sig los, i hvert Tilfælde i Fantasien. Et Motto, han har
anbragt i sin Dagbog fra denne Tid, synes at tyde paa,
at det Højeste for ham var at leve i Kontemplation og
lade Verden gaa sin Gang uden personligt at bekymre
sig 0111 den. Det liar været æstetiske og filosofiske
Interesser, der liave optaget ham helt. Det synes, at
han er bleven revet ud heraf ved Kendskabet til hvad
det var, der kuede Faderens Sind. Det hedder herom i
Dagbogen (1833—1843. p. 4):
»Da var det, at den store Jordrystelse indtraf, den
frygtelige Omvæltning, der pludseligt paanødte mig en
ny ufejlbarlig Fortolkningslov af samtlige Fænomener.
Da anede jeg, at min Faders høje Alder ikke var en
guddommelig Velsignelse, men snarere en Forbandelse,
at vor Families udmærkede Aandsevner kun vare til for
gensidigt at oprive hinanden .... En Skyld maatte hvile
paa hele Familien, en Guds Straf være over den; den
skulde forsvinde, udstryges af Guds vældige Haand,
udslettes som et mislykket Forsøg«.
Da har han faaet Nøglen til »den stille Fortvivlelse«.
Hans religiøse Udvikling har herved, som ved hele hans
Temperament og hele hans Opdragelse, faaet en
Begyndelseshastighed, der lod hans Bane gaa højt over de
mest befarne jevne Veje. Og den indre Rugen, hvortil
han var anlagt, fik nu et Symbol at holde sig til. Han var
bleven ført praktisk ind i gammeltestamentlig Religiøsitet
paa en Maade, som det falder i de Færrestes Lod. Det
patriarkalske Gudsforhold stod ikke for ham i det
sædvanlige idylliske Lys. Og han hørte ikke til dem, der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
