Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Søren Kierkegaards Personlighed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Temperament var ejendommeligt for Genier. Selv om man
nu den Gang ved Melankoli ikke forstod ganske det
Samme som nu til Dags, kan denne Mening passe paa
mange Tilfælde. Der er Erfaringer og Opdagelser, som kun
gøres af den, der med Tungsindet som Vægt under
Fødderne dukker ned i Livets Hav.
De store Personligheder, hvis Liv og Tanke faar
afgørende og typisk Betydning (hvad enten det nu er
ved den Tiltrækning eller ved den Frastødeu, de øve),
ere saadanne, som have store indre Problemer at løse,
og som løse dem paa en Maade, der faar Værdi for
Andre end dem selv. Naar de komme til at træde aktivt
og angribende op, vil Hovedaarsageh ligge i, at det
indre Selvarbejde trænger til en ydre Fortsættelse. Det
skarpe Blik baade for Idealet og for det, der staar
Idealet imod, liave de erhvervet i deres indre Liv. Der
er foregaaet et indre Drama, før det ydre kommer til
Opførelse. Hvad der for de Samtidige ofte tager sig ud
eller af dem udlægges som Forfængelighed, Anmasselse,
Kritiksyge, Menneskeforagt, det er lios de virkeligt Store
Udslag af dyrt købte Erfaringer, som de ikke — uden
at fornegte sig selv — kunne holde hos sig selv. Søren
Kierkegaard horer afgjort til denne Klasse af
Personlig-læder. At lians indre Liv skulde faa Betydning for
Andre ved den Klarhed, han kunde bringe over nogle
af Livets vigtigste Spørgsmaal, var hans egen
Overbevisning. Deri bestod egentligt den Tro, lian havde paa sin
Mission. »Meget langt tilbage i min Erindring«, siger
han (Synspunktet for min Forfattervirksomhed, p. 61),
»gaar den Tanke, at der i hver Generation er et Par
eller tre, som blive ofrede paa de Andre, brugte til i
frygtelige Lidelser at opdage, hvad der kommer de Andre
til Gode; saaledes forstod jeg tungsindigt mig selv, at
jeg var udset dertil«.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
