Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Søren Kierkegaards Personlighed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kierkegaards Produktion (1843—46), i hvilken hans mest
geniale Værker falde, har han selv forklaret sig fra
dette Synspunkt: »Lig hin Prinsesse i 1001 Nat frelste
jeg Livet ved at fortælle, o: ved at producere. At
producere var mit Liv. Et uhyre Tungsind, indre Lidelser
af sympatetisk Art, Alt, Alt kunde jeg magte — naar
jeg fik Lov at producere«. (Efterladte Papirer. 1849.
p. 245. Smign. allerede 1847. p. 148.) — Havde der
ikke været denne dybe Trang til Tanke- og
Fantasi-arbejde, var han gaaet aandeligt til Grunde*). Det var
et selvstændigt Element i hans Natur, som under andre
Forhold vilde kunne være udviklet i andre Former end
det blev. Det søgte Afløb, og Afløbets Retning bestemtes
ved hvad der ellers rørte sig i hans Sind. Men hele
Forfattervirksomheden var neppe fra først af anlagt saa
klart og bestemt i én Retning eller mod ét Formaal, som
han senere mente. Der var fra forst af langt mere
Uvil-kaarligt lios ham end han vilde indrømme, da lian saa
tilbage paa sin Virksomhed.
*) Det stadigt gentagne rytmiske Spil af Tungsind og
Tankebevægelse er skildret i følgende Optegnelse fra 1843: „ Det er
besynderligt, saa strængt jeg i en vis Forstand bliver opdraget. Af
og til bliver jeg sat ned i det mørke Hul; dér kryber jeg
omkring i Kval og Smerte, ser Intet, ingen Udvej. Da vaagner
pludseligt en Tanke i min Sjæl saa levende sonr om jeg aldrig
havde havt den før, om den end ikke er mig ubekendt, men
jeg har før kun lige som været viet til den ved venstre Haand,
nu vies jeg til den ved højre. Naar denne nu har sat sig fast
i mig, da bliver der kælet lidt før mig, jeg bliver tagen paa
Armene, og jeg, der var skrumpet sammen som en Græshoppe,
jeg voxer nu op igen, sund, trivelig, glad, blodvarm. smidig som en
Nyfødt. Derpaa maa jeg lige som give mit Ord paa, at jeg vil
forfølge denne Tanke til det Yderste; jeg sætter mit Liv i Pant,
og nu er jeg spændt i Selerne. Stanse kan jeg ikke, og
Kræfterne hofde ud. Da bliver jeg færdig, og nu begynder Alt
forfra". (Efterladte Papirer. 1833—43. p. 417.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
