Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Søren Kierkegaards Personlighed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Elementernes Modstand.
45
Erkendelsens, saa jeg derved kommer til ikke at basere
mine Tankeudviklinger paa — ja paa Noget, man kalder
objektivt, — Noget, som dog i hvert Tilfælde ikke er
mit eget, men paa Noget, som hænger sammen med min
Existents’s dybeste Rod, hvorigennem jeg saa at sige er
indvoxet i det Guddommelige, hænger fast dermed, om
saa hele Verden styrter sammen. Se det er det, jeg
mangler, og derhen stræber jeg*. (Efterladte Papirer.
1833—43. p. 45—47. — Udhævelserne ere af
Kierkegaard selv.)
Den stærke Trang til at tænke er altsaa fra først
af en Trang til at tænlce i Existents, tænke saaledes, at
den inderste Personlighed er med og bestemmes derved i
sin Kærne og sin Retning. Han vilde tænke paa samme
Maade som han et Steds skriver, at han har læst en Bog
(Gorres’ Athanasius): »med hele min Krop — med
Hjertekulen«. Men denne Trang til at bøje Alt i sig mod ét
Formaal, at føje de sondrede, modstridende Elementer i
sit Væsen sammen til Enhed, havde stærk Modstand at
overvinde. Og dog syntes Tidens Tænkning at liave
banet Vejen. Løsenet var jo nu den højere Enhed,
Modsætningernes Harmoni, og rundt om sig hørte han unge
spekulative Virtuoser gentage disse Slagord i fuld
Forvisning om at kunne gøre FyldéSt for dem. Det gjaldt
at mediere, at finde Mediationen; at blive stikkende i et
Enten-Eller, i et Extrem eller et uforsonet
Modsætningsforhold var Tegn paa et daarligt Hoved eller paa
bor-neret Fastholden af et »overvundet Standpunkt«. Disse
Fraser maatte skurre i Søren Kierkegaards Øren, naar
han kom fra sine ensomme Meditationer eller fra sine
indre Kampe, der noksom lærte ham, at der her ikke
var Tale om en Metode, et Haandgreb, der kunde læres
én Gang for alle, men at det var Noget, der, naar det
blev forsøgt i Livets Virkelighed, ikke blot i fantastisk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
