Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Søren Kierkegaards Personlighed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Abstraktion eller paa Papiret, kunde kræve den mest
anstrengte Villen, den pinligste Udholdenhed, — og at
det var en Opgave, der stedse maatte løses paa ny.
Alen — som han skrev i sin Dagbog 1837 (Efterladte
Papirer. 1833—43. p. 111) — »der er mange
Mennesker, der komme til et Livsresultat lige som Skoledrenge;
de snyde deres Lærer ved at skrive Facitet ud af
Regnebogen uden selv at have regnet Stykket«. Kierkegaard
var her den strenge Revisor — først og fremmest over
for sig selv. Han gennemlevede Livets Elementer og
lærte af egen Erfaring, hvor drøjt et Arbejde det kan
være at opføre en Totalitet af dem. En overfladisk
Afpudsning skjuler saa ofte over et Makværk. Han
erklærede da »den højere Enhed« med dens Baade-Og Kamp
paa Liv og Død. Distinktionen, Disjunktionen,
Eliten-Eller anbragtes paa en Hædersplads, og »Gentagelsen«
sattes i Stedet for Mediationen. »Al Tale om en højere
Enhed, der skal forene absolute Modsætninger, er et
metafysisk Attentat paa Etiken«. (Efterladte Papirer.
1844—46. p. 150.) Man forudsætter ilden videre, at
Alt er i Orden, og at Elementerne som af sig selv føje
sig sammen, saa at ingen særlig Anspændelsesakt, ingen
ny Indsats er nødvendig eller stedse maa gentages. Alen
ofte kommer det da ogsaa af, at man ingen virkelig
Naturgrund har i sig. For sit eget Vedkommende siger
lian: »Jeg sidder og lytter til Tonerne i mit Indre,
Alusikens glade A7ink og Orgelets dybe Alvor; at
sammenarbejde dem, det er en Opgave ikke for en
Komponist, men for et Menneske, der i Alangel af større
Fordringer til Livet indskrænker sig til den simple, at ville
forstaa suj selv. — At mediere er ingen Kunst, naar
man ingen Afomenter har i sig«. (Efterladte Papirer. 1833
—43. p. 418.)
Som Livet gik, blev Modsætningerne for ham stær-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
