Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI. Søren Kierkegaards Filosofi - A. Erkendelsesteori
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Aandslivet, som søges stængte for den *). Men hin
Distinktions Rigtighed antager Kierkegaard nu én Gang
for given, og dermed afstikker han Grænsen for sin
Undersøgelse.
2. Tankegangen i Kierkegaards Erkendelsesteori er
rettet polemisk baade mod Hegel og mod dem, der (som
Martensen) mente, at naar man blot stillede sig paa
Troens Grund og havde faaet sin Bevidsthed genfødt,
saa havde man derved faaet Betingelserne for en højere,
hidtil uopnaaelig Erkendelse. Over for Hegel bemærkes,
at han egentligt slet ikke har svaret paa Kants
Indvendinger mod en Erkendelse af den absolute Virkelighed.
Tænkningen kan ikke naa Virkeligheden: ti i samme
Øjeblik, som den vilde have naat den, har den omsat
den til tcenlrt Virkelighed, eller til Mulighed; Tænkningen
kan ikke komme ud over sig selv. Over for den
spekulative Teologi bemærkes, at det ikke interesserer Troen
at forstaa sig selv paa anden Maade, end ved stadigt at
blive i Troens Lidenskab. Om det Højeste i Verden kan
man kun være vidende som lykkelig eller som ulykkelig
Elsker; ved at optræde med spekulativ Nyfigenhed faar
man i Virkeligheden Intet at vide. Tag den Lidenskab
bort, der stedse paa ny vækkes af Uvisheden som en
gavnlig Tugtemester, og Troen er borte med det Samme.
Den Existerende er stadigt i Vorden, og Tiden er aldrig
*) Fra den modsatte Side kritiserede brøchner (Problemet om Tro
og Viden. Kbhvn. 1808. p. 219 f.) den omtalte Kierkegaardske
Distinktion, idel han viste, at den Modsigelse, der i Paradoxet
gør sig gældende i den „væsentlige’ Erkendelse paa Grund af
Sammenhængen i Bevidsthedslivet maa faa Indflydelse ogsaa
paa den „uvæsentlige" Erkendelse, saaledes at Kierkegaard i
Virkeligheden ikke en Gang kan tillægge denne den relative
Gyldighed, han hævder for den. — Det er i Grunden ogsaa en
Inkonsekvents, al Kierkegaard i det Hele tillægger den
„uvæsentlige" Erkendelse nogen som helst Værdi.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
