- Project Runeberg -  Søren Kierkegaard som filosof /
61

(1892) Author: Harald Høffding
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI. Søren Kierkegaards Filosofi - A. Erkendelsesteori

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

denne Hypotese efter at have lært Virkeligheden at kende
gennem Erfaring, altsaa som en Slags forkortet Udtryk
(Abbreviatur) for denne, eller om vi danne den
uafhængigt af Erfaring. — Kierkegaard udtaler Ønsket om at
behandle dette sidste Spørgsmaal udførligere ved en anden
Lejlighed; men det er ikke sket. Det er, som man let ser,
Spørgsmaalet om den empiriske eller den rationalistiske
Opfattelse af Tænkningens Grundforudsætninger er den
rette.

En særegen Vanskelighed ved Opstillingen af det
logiske System ligger for Kierkegaard i, hvorledes man
kan komme til at begynde paa det, d. v. s. faa fat i et
Udgangspunkt. Ti de simpleste Forudsætninger opdage
vi jo ved Reflexion, ved at gaa tilbage fra de afledede
Antagelser til Antagelser, hvorpaa de grunde sig — men
naar ere vi gaaede tilstrækkeligt langt tilbage, og
hvorledes kunne vi stanse Reflexionen? Denne har jo lige
saa liden Grund til at stanse paa det ene Punkt, som
paa det andet, og vil altsaa, overladt til sig selv, blive
ved i det Uendelige. Eller, som det ogsaa kan udtrykkes:
Tvivlen kan ikke stanse sig selv. Der maa ske et Brud,
en vilkaarlig Afbrydelse. Der maa fattes en Beslutning
om at stanse den tilbagegaaende Tankerække og
fast-slaa det Punkt, man er naat til, som Princip og
Udgangspunkt for Systemet. Men hvor bliver saa
Eorud-sætningslosheden af? Ti Begyndelsen paa det logiske
System bevirkes jo saa ved noget Andet end det Logiske,
nemlig ved det, der faar mig til at fatte Beslutningen!

»Hvad om vi saa i Stedet for at tale eller drømme
om en absolut Begyndelse, tale om et Spring?« (Uvidensk.
Efterskr. p. 83.)

— Over for Hegel, der vilde give et absolut
Tankesystem, der afsluttede sig i sig selv som en Cirkel, er
denne Kierkegaards Tankegang rammende. Hvis man

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Jan 20 23:55:58 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkegfil/0069.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free