Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI. Søren Kierkegaards Filosofi - A. Erkendelsesteori
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
tage den Konsekvents, at Gud selv maa være i Vorden,
at Guds Væsen ikke er afsluttet. (Og han vilde da
slippe for den ejendommelige Konsekvents, at Gud skulde
være Panteist.) Denne Ide udvikledes samtidigt med
Kierkegaards filosofiske Produktion af den moderne
filosofiske Teismes egentlige Grundlægger C. H. Weisse.
(Das philosophische Problem der Gegenwart. 1842.
Se om dette Spørgsmaal »Filosofien i Tyskland efter
Hegel« p. 183 ff. 213 f., og min Afhandling: »Lotze og
den svenske Filosofi« i »Nordisk Tidsskrift« udg. af den
Letterstedtske Forening. 1888. p. 10—15.) Derved vil
den skarpe Modsætning være ophævet — men det absolut
Afsluttede i Gudsideen vilde ganske vist være ofret med
det Samme. — Dersom man holder sig til, at den
Tilværelse, vi kende, udfolder sig i Tiden, og at vi ikke
kunne gøre os nogen som helst Forestilling om nogen
anden Form for Tilværelse, saa bliver der ikke Tale om
noget afsluttet System. Men Tilværelsen bliver saa
heller intet Paradox. Den bliver irrational i matematisk
Betydning, idet kun en approximativ Erkendelse af den
bliver mulig. Den staar for os som 12 , hvilken vi stedse
kunne bestemme med flere Decimaler uden at udtømme
den. Tilværelsen kunde jo være saa rig og mangesidig,
at der var Stof nok i den for den mest energiske og
omfattende Tanke, vi kunne forestille os. Men det er noget
helt Andet, end at den skulde være paradoxal, det vil
sige, at den skulde staa for os med uovervindelige
Modsigelser. Tilværelsens Uudtømmelighed for Tanken svarer
nøjagtigt til Lessings Ide om den evige Stræben efter
Sandhed. Naar vi fastholde denne Ide, maa vi som
objektivt Modstykke antage en stadigt vordende, og i sin
Vorden uoverskuelig Tilværelse. —
Kierkegaard gaar ud fra, at vi ikke, ogsaa hvad
den »væsentlige« Erkendelse angaar, kunne nøjes med
Høffding: Søren Kierkegaard. g
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
