Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI. Søren Kierkegaards Filosofi - A. Erkendelsesteori
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tilnærmelser og Hypoteser. Hvorfor dog ikke? Naar
det blot er virkelige Tilnærmelser, og naar det er
Hypoteser, der stedse mere verificeres ved Erfaring? Da have
vi Grund nok til ikke at opgive vort Haab om at vinde
klarere Forstaaelse og om praktisk at kunne bestaa i
Kampen med Verden. Og det er jo et saadant Haab,
som bærer al vor Erkendelsestrang. — Men det vil vise
sig i det Følgende, at Kierkegaard behandler Begrebet
Tilnærmelse paa en mærkelig Maade.
5. At den væsentlige Sandhed er paradoxal,
begrundes hos Kierkegaard ved, at Tanken om Gud som
den absolut Evige skal holdes fast midt i Existentsens
uafbrudte Vorden. Derpaa beror det ogsaa, at den
væsentlige Sandhed kun kan fastholdes med Troens
Lidenskab.
Spørger man, hvorledes Gudsideen kommer frem for
Kierkegaard, da er hans Svar, at Gud er et Postulat, et
Nødværge (Uvidensk. Efterskr. p. 147), uden hvilket vi
ikke kunne udholde at leve. Et Billede, som godt vilde
udtrykke lians Tanke, vilde være følgende: Gud er et
Kødanker, som vi behøve paa Existentsens vilde Hav, og
i hvilket der under Bølgegangen stadigt rykkes. Vi
behøve et absolut fast Holdepunkt, en Krog, til hvilken
Tilværelsens Kæde kan heftes, et Punkt, hvor den
uendelige Retiexion kan finde Hvile. Men hvad der postuleres,
er kvalitativt forskelligt fra det postulerende Væsen: end
ikke Begrebet Existents skal jo passe paa Gud. Gud
forholder sig efter Kierkegaard ikke som et superlativisk
Ideal til Mennesket. »Mellem Gud og Menneske er der
en absolut Forskel«; »Kvaliteterne ere absolut
forskellige« (Uvidensk. Efterskr. p. 315). — Men saa gaar det
da saaledes, at det Nødværge, Mennesket i Existentsens
Angst tyr til, selv gør nye Vanskeligheder og forøger
Lidelsen: idet det nu gælder at forene de absolut for-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
