Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI. Søren Kierkegaards Filosofi - B. Etik - a. Springet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Saaledes ved Spørgsmaalet om Naturkræfternes Enhed
eller oprindelige Eorskelligartethed, om Materiens
Enhed eller Grundstoffernes kvalitative Forskellighed, om
Livets Oprindelse, om Arternes Oprindelse, 0111
Bevidsthedslivets Forhold til det Materielle, om Forholdet
mellem højere og lavere Bevidsthedsfænomeners indbyrdes
Forhold, om Villiesafgorelsens Forhold til Aarsagsloven
o. s. v. Hvor det er umuligt kvantitativt at bestemme,
hvor stor Tilnærmelsen er, hvor vidt Kontinuiteten gaar,
eller hvor stor Afstanden er mellem de i Erfaringen
fremtrædende Modsætninger, — dér vil Forskellen
mellem de to Tænkertyper især gøre sig gældende, —
stærkere derfor i Videnskaben om det Organiske end i
Videnskaben om det Uorganiske, stærkere i
Aandsviden-skaben end i Naturvidenskaben. Og i Filosofien vil den
særligt blive af Betydning, da det jo her gælder om at
fastsætte selve Grundforudsætningerne og
Totalitetssynspunkterne.
Begge Typer have deres videnskabelige Berettigelse.
De repræsentere vor Erkendelses to Grund virksomheder:
Syntese og Analyse, der. som Goetlie har bemærket,
forholde sig til hinanden som Indaanding og Udaanding. —
Man kunde maaske mene, at den første maatte være den
egentligt videnskabelige, da Syntesen jo er vor Aands
og vor Tankes Grundform, og da al Videnskab gaar
ud paa at finde Sammenhæng og Enhed i Tilværelsen.
Men ikke mindre væsentligt er det dog, at vi blive os
hele den kvalitative Rigdom bevidst, som Tilværelsen
indeholder. Og selve Syntesen faar først ret Betydning,
naar Erfaringsindholdet er bredt ud for os efter hele sin
Eorskelligartethed, med alle sine kvalitative Nuancer og
Modsætninger; kun da har Syntesen Noget at arbejde
med. Søren Kierkegaard har lært os: det er ingen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
