- Project Runeberg -  Søren Kierkegaard som filosof /
75

(1892) Author: Harald Høffding
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI. Søren Kierkegaards Filosofi - B. Etik - a. Springet

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Begrebet Angst.

75

Fortællingen i første Mosebog. Det kunde synes, at det
vilde have været mere oplysende, om han havde brugt
et af sine sædvanlige psykologiske Experimenter. Men
Forskellen er ikke stor, ti uagtet han protesterer mod,
at hin gamle Fortælling skulde være en Myte, behandler
han den dog faktisk som en Myte og med al ønskelig
Frihed. — Det gælder om at skildre, hvorledes Faldet
kunde ske, da Mennesket forudsættes at være i
Uskyldighedens Stand.

Først tager Psykologien fat for at finde Muligheder
og Tilnærmelser. En saadan frembyder Angsten. Medens
Frygt forholder sig til en bestemt Mulighed, forholder
Angst sig til en ubestemt Mulighed, en Drøm, der
opdukker i Uskyldighedens Fantasi, i sig selv et Intet —
som dog kommer til at staa, som var det Noget. Og
foruden dette Vexelspil af Kommen og Forsvinden gør
sig ved Angsten ogsaa et andet Vexelspil gældende: af
Tiltrækken og Frastoden, Sympati og Antipati, Tillob og
Tilbagevigen. Angstens Genstand udøver en Magt over
Sindet, drager dette til sig — og støder det dog bort.
Saaledes er det i Blufærdigheden. Hvad skammer den
Blufærdige sig over? Der er jo Intet sagt og Intet
gjort; der gik kun en Mulighed forbi, uden en Gang at
fattes med en bestemt Tanke, — og denne Mulighed
afvistes, skont den neppe ænsedes. Hvad er der at skamme
sig ved, at rødme over? Og saaledes er det ved
Svimmelheden. Muligheden af at lade sig falde, at opgive sin
Ligevægt frembyder sig, naar Blikket niaaler Afgrunden;
men det er en Mulighed, der ikke faar Tid at fæstne
sig, men strax afvises, atter og atter afvises, og dog
ængster den, fordi den drager.

Her er en Mulighed, en Tilnærmelse — men som
dog efter Kierkegaard Intet forklarer, naar Afgørelsen
kommer, naar Faldet virkeligt indtræder. Dette kommer

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Jan 20 23:55:58 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkegfil/0083.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free