Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI. Søren Kierkegaards Filosofi - B. Etik - a. Springet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
78
Kan Springet beskrives?
Kierkegaard har ikke kunnet gennemføre den suveræne
Foragt for det Approximative og det Hypotetiske, der
laa til Grund for lians Distinktion mellem »væsentlig
og »uvæsentlig« Erkendelse. Han protesterer imod »at
lægge Springets Cirkel ud i en lige Linie« (p. 117); men
han har ikke tænkt paa, at jo større en Radius, Cirkelen
har, des mere nærmer Cirkelbuen sig til en ret Linie,
eller at en Cirkelperiferi kan tænkes bestaaende af et
uendeligt Antal uendeligt smaa rette Linier.
Kontinuiteten i Tænkningen og i Naturen lader sig ikke saa let
forjage, som Kierkegaard mente.
4. Hidtil have vi kun talt om Springet eller
Rykket fra den negative Side, opfattet Afgørelsen som en
Afbrydelse. Men kan der ikke gives en positiv
Beskrivelse eller Bestemmelse af det? Det er karakteristisk
for Kierkegaard som Tænker, at uagtet lian ved Springets
Kategori vil bryde Broen af efter sig, kan hans Tanke
dog ikke lade være at kredse om Stedet, hvor
Afbrydelsen sker. Det ubegribelige Spring vil han gaa saa nær
ind paa Livet som muligt. Han er, saa vidt jeg véd,
den eneste indeterministiske Tænker, der har forsøgt at
beskrive Springet. Det er, filosofisk set, en af de
mærkeligste Tankeudviklinger, der findes hos ham.
»Det individuelle Livs Historie«, siger han (p. 117),
»gaar fort i en Bevægelse fra Tilstand til Tilstand.
Enhver Tilstand sættes ved et Spring Forud for
ethvert saadant Spring gaar en Tilstand som den nærmeste
psykologiske Approximation. Denne Tilstand er
Psykologiens Genstand.« — Altsaa Springet ligger mellem to
Tilstande. Eller nøjagtigere, som det et andet Sted siges,
mellem to Øjeblikke: »Angest kan man sammenligne med
Svimmelhed. Den, hvis Øje kommer til at skue ned i et
svælgende Dyb, han bliver svimmel .... I denne
Svim-len segner Friheden. Videre kan Psykologien ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
