- Project Runeberg -  Søren Kierkegaard som filosof /
79

(1892) Author: Harald Høffding
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI. Søren Kierkegaards Filosofi - B. Etik - a. Springet

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

komme og vil det ikke. I samme Øjeblik er Alt
forandret, og idet Friheden igen rejser sig op, ser den, at
den er skyldig. Imellem disse tvende Øjeblikke ligger
Springet, som ingen Videnskab har forklaret eller kan
forklare«, (p. 58.)

Det synes at være klart, at dersom Springet ligger
mellem to Tilstande eller mellem to Øjeblikke, kan ingen
Iagttagelse faa Øje paa det. Beskrivelsen af det bliver
da egentligt ingen Beskrivelse, da det aldrig kan blive
Fænomen. Det, Kierkegaard vil gribe ved sin Beskrivelse,
smutter bort mellem Fingrene paa ham. Han beskriver en
Succession af to Øjeblikke eller Tilstande (og hvad Andet
kan vel ogsaa her iagttages eller beskrives?), men hvad der
ligger imellem, faar han ikke med, og kan han ikke faa med.
Og dog taler han saa dogmatisk om det som vel muligt. —
Jeg har anvendt megen Eftertanke paa de anførte Steder
i »Begrebet Angest« og var først tilbøjelig til at opfatte
det som Kierkegaards Mening, at Springet ikke kunde
iagttages. Da vilde lians Udvikling være et Sidestykke
til Humes berømte Paavisning af, at Kausalitet ikke kan
iagttages, da det, vi iagttage, stedse kun er Succession.
Lige saa lidt som Kausalitet eller Kontinuitet kan
iagttages, lige saa lidt kan Brud paa Kontinuiteten det.
Øjeblikkene afløse hinanden — men hvorledes er
Forholdet mellem to Øjeblikke? Her er det store Problem,
der skiller de to i det Foregaaende karakteriserede
Grupper af Tænkere, af hvilke den ene hævder
Kontinuiteten (gennem Aarsagsforholdet), den anden
Diskontinuiteten (gennem nye Kvaliteters indeterminerede
Optræden). Hvis Iagttagelse kunde afgøre Sagen, vilde Striden
let kunne bilægges. Men selv ved den nøjagtigste, mest
mikroskopiske Iagttagelse opnaa vi kun at dele
Øjeblikkene i mindre Øjeblikke, og Problemet, Grundproblemet
i al vor Erkendelse, vender tilbage. — Men jeg kan ved

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Jan 20 23:55:58 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkegfil/0087.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free