- Project Runeberg -  Søren Kierkegaard som filosof /
91

(1892) Author: Harald Høffding
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI. Søren Kierkegaards Filosofi - B. Etik - b. Stadierne - α. Den æstetiske Livsanskuelse

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Eli saadan Proces er umulig, hvor Alt i Forvejen er
pointeret, udformet og drevet ud i den yderste Spids.
Spidsen kan knækkes, men der kommer ingen ny Form
ud deraf.

Dersom man vil forstaa, hvorledes et nyt Stadium
kan udvikle sig af et givet Stadium, maa man derfor
ikke holde sig til dette i dets fuldt færdige Form, men
maa gaa tilbage til et tidligere Udviklingstrin, hvor det
nu færdige Stadium var i sin Vorden og endnu havde en
mere ubestemt Skikkelse. Kun hvor der er Vorden og
Ubestemthed, er der Muligheder, Det har Kierkegaard

selv lært os; men lian vil 1111 én Gang, naar det gælder

Afgørelse, slet ikke vide af Mulighederne at sige. Man
maa gaa tilbage til det Punkt, hvor Vejen delte sig, lige
som et Jernbanetog, der er kommet paa et forkert Spor,
maa gaa tilbage til Sporskiftet. Ved Sporskiftet finder
den egentlige Afgørelse Sted — men den træder ikke

altid op i Bevidstheden; den kan ske halvt bevidst eller

ubevidst. Vi ere ved en naturlig psykologisk Illusion
tilbøjelige til at postdatere vore Afgørelser og i det Hele
til at tillægge vort bevidste Valg større Betydning end
det har. Det er ofte blot den bevidste Slutsten. —
Her viser den psykologiske og den etiske Interesse
sig i deres Harmoni. Over for det umotiverede og
uforberedte Spring vilde vi staa aldeles hjælpeløse, og de
etiske Domme vilde være blotte Følelsesudbrud uden
praktisk Betydning, da de vilde komme bag efter og
aldeles ikke kunne faa Indflydelse paa det næste Spring.
Kun ved at gaa tilbage til Udviklingsmulighederne,
altsaa til de ilfærdige Stadier kan man gøre Noget (hvor
meget eller hvor lidet dette saa maatte være) for at
bestemme Fremtiden.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Jan 20 23:55:58 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkegfil/0099.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free