Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI. Søren Kierkegaards Filosofi - B. Etik - b. Stadierne - β. Den etiske Livsanskuelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
sammen med denne. Det danner, lige som Beslutningen,
et Grænseskel mellem det Æstetiske og det Etiske.
Æstetisk er det at vugge sig i Stemninger og Indtryk;
men det maa da helst være nye, skiftende Indtryk.
Etisk vender man med Inderlighed og Troskab tilbage
til det Samme; Gentagelsen er i en vis Forstand den
etiske Kunst: »Løsenet i enhver etisk Anskuelse«. Men
Gentagelsen spiller ikke blot en Rolle ved Beslutningens
Tilbliven; den kommer frem igen ved Beslutningens
Overgang til Handling: i Beslutningen har jeg jo foregrebet
Handlingen; Beslutningen er en ideel, en mulig
Handling; men nu gælder det, om jeg kan gentage, det vil
sige, omsætte det Mulige i Virkelighed, uagtet
Virkeliglieden her jo kun er en Gentagelse af hvad der var indeholdt
i Muligheden. Og endnu en Gang kommer Gentagelsen
frem, naar jeg sejrrigt har gennemfort min Beslutning,
vundet min Sag. Ti i Sejrens Rus gælder det ikke at
glemme den Opgave at hævde det Vundne, at fortsætte
det Udførte: »Karakter er ikke saa meget det at sejre,
som det at bestaa efter at liave sejret, at bevare sig i
Karakteren <. — (Smign. Gentagelsen. Et Forsøg i den
experimenterende Psychologi«. p. 34. — Efterladte Papirer.
1833—43. p. 439; 1849. p. 243).
Gentagelsens Begreb stiller Kierkegaards Filosofi i
en karakteristisk Kontrast til Hegels Lære om
Modsætningernes Forsoning (Mediation) i en højere Enhed.
»Gentagelsen«, siger Kierkegaard (Gentagelsen, p. 33), »er
egentligt det, man af en Fejltagelse har kaldt Mediationen«.
Fejltagelsen bestod deri, at man ansaa Modsætningernes
Forsoning som selvfølgelig, som bestemt ved selve
Modsætningsleddenes Natur. Paa Villieslivets Omraade
forholder det sig efter Kierkegaard anderledes. Der maa
en psykologisk uforklarlig Villiesakt til at forbinde de
stridende Elementer; der kommer altsaa en ny Faktor til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
