Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI. Søren Kierkegaards Filosofi - B. Etik - b. Stadierne - β. Den etiske Livsanskuelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
dom til at /aabe, Ungdom til at erindre, men der hører
Mod til tvt ville Gentagelsen. Den, der blot vil haabe,
han er fejg; den, der blot vil erindre, han er vellystig;
men den, der vil Gentagelsen, han er en Mand, og jo
fyndigere lian har vidst at gore sig den klar, desto dybere
Menneske er han. Men den, der ikke fatter, at Livet
er en Gentagelse, og at dette er Livets Skønhed, han
har dømt sig selv og fortjener ikke bedre end, hvad der
og vil hænde ham, at omkomme; ti Haabet er en
vinkende Frugt, der ikke mætter, Erindringen er en
kummerlig Tærepenge, der ikke mætter; men Gentagelsen er
det daglige Brod, der mætter med Velsignelse. Naar
man har omsejlet Tilværelsen, da skal det vise sig, om
man har Mod til at forstaa, at Livet er en Gentagelse,
og Lyst til at glæde sig til denne. Ja, hvis der ingen
Gentagelse var, hvad var ogsaa Livet? Hvo kunde ønske
at være en Tavle, paa hvilken Tiden skrev hvert Øjeblik
en ny Skrift, eller et Mindeskrift om det Forbigangne?
hvo kunde ønske at lade sig bevæge af alt det Flygtige,
det Nye, der altid blødagtigt forlyster Sjælen?«
(Gentagelsen. p. 4—6.)
Det viser sig dog ogsaa ved Gentagelsens Begreb,
at det etiske Stadium ikke holdes ude fra det religiøse.
Ti Gentagelsen, der hos Kierkegaard jo egentligt betyder
Yillen, Handlen, aktiv Indgriben, og som han derfor
kalder den etiske Anskuelses Løsen, er dog for ham
egentligt en religiøs Kategori. Den unge Mand, der
skildres i »Gentagelsen«, naar kun at »gentage«, at leve
Livet, gennem en religiøs Bevægelse. Gentagelse betyder
i det Hele Koncentration, Tilbagevenden og Fordybelse
i sig selv — og da nu den dybeste Selvforstaaelse efter
Kierkegaard sker i det Religiøse, er det forklarligt,
hvorledes Gentagelsen, der først markerer Grænsen mellem
Høffding : Søren Kierkegaard. 7
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
