- Project Runeberg -  Søren Kierkegaard som filosof /
100

(1892) Author: Harald Høffding
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI. Søren Kierkegaards Filosofi - B. Etik - b. Stadierne - β. Den etiske Livsanskuelse

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Realiteter, og hvert kun for sig selv umiddelbar Realitet.
Dersom Slægten har et Maal, saa vedkommer det i hvert
Tilfælde ikke den Enkelte. (Uvidensk. Efterskr. p. 112.)

b) Hvad Andre kunne gore for mig, kan kun være
at yde vækkende Paa virkninger, og dette sker mere
indirekte end direkte og er en vanskelig Kunst, den, som
Sokrates øvede, men Faa kunne øve som lian. Den Enkelte
er »Aandsvækkelsens Kategori«, det snevre Pas, som
Slægten maa igennem for at naa det Højeste. (Om
Synspunktet for min Forfattervirksomhed, p. 105. 108.) Det
ene Menneske kan ikke domme det andet, fordi lian ikke
kan kende det i dets Virkelighed (Uvidensk. Efterskr.
p. 244); men paa den anden Side er det ogsaa saare
Lidet, det ene Menneske kan være og gore for det andet,
og Kierkegaard siger om sig selv: »Saa langt jeg kan
huske tilbage, var jeg enig med mig selv om Et, at for
mig var der ingen Trøst eller Hjælp at søge hos Andre«.
(Synspunktet, p. 61.)

c) Og ikke blot gælder det i det Hele taget etisk
set kun om Selvvirksomhed; men ogsaa ved den specielle
Bestemmelse af den Grad og Hojde, til hvilken den Enkelte
skal naa i sin Villen og Handlen, er han henvist til sig
selv. »Mandevilliens qvantum satis« (for at bruge Henrik
Ibsens Udtryk i »Brand«, hvilket Værk her som paa flere
Punkter er en poetisk Kommentar til Søren Kierkegaard)
— kan kun den Enkelte selv finde. Ingen Anden kan
sige ham, hvor Grænsen ligger mellem Mangel paa Villie
og Mangel paa Evne, mellem Dvaskhed eller Selviskhed
og den Begrænsning, ethvert endeligt Væsen er underlagt.
(Uvidensk. Efterskr. p. 376.) Andre ville snarest hindre
ham i at vove sig for langt ud, sige til ham: »Spar dig!
Dette ske tlig ingenlunde!« »Et Menneske kan fordre
af sig selv Anstrengelser, som den mest velmenende Ven,
hvis han var vidende derom, vilde fraraade. ... Enhver,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Jan 20 23:55:58 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkegfil/0108.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free