- Project Runeberg -  Søren Kierkegaard som filosof /
106

(1892) Author: Harald Høffding
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI. Søren Kierkegaards Filosofi - B. Etik - b. Stadierne - β. Den etiske Livsanskuelse

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

lings Virkninger som muligt, og indtræde de ikke, eller
indtræde der helt andre, saa kan det være min Skyld.
Al Etik beror paa, at det til en vis Grad, i en vis
Udstrækning er muligt at forudse vore Handlingers
Virkninger. Og vi opgive (naar vi ikke ere Asketer)
saa-danne Handlinger, hvis Virkninger ere værdiløse.

Kierkegaards forcerede Ensidighed paa dette Punkt
lægger sig for Dagen i, at lian kun paa en spottende og
vrængende Maade kan tale om menneskelige
Samlivsforhold. »Det kan jo«, siger han saaledes et Sted (Uvidensk.
Efterskr. p. 306), »være meget priseligt for det enkelte
Individ, at han er Kammerraad, tlink Arbejder i
Kontoret, første Elsker i det Bestandige, næstendels Virtuos
paa Flojte, Fuglekonge, Asyldirektør, ædel Fader med
Værdighed, kort en Satans Karl, der kan haade — og
og faa Tid til Alt«. Saa rammende hans Spot er over
Endeligheden og Udvortesheden i den menneskelige
Travlhed, saa er det dog underligt, at en Forfatter, der vil
’skildre det etiske Stadium som en særlig Livsform, ikke
har anden Tone at tale om det menneskelige Samliv i
end denne. Det er misforstaaet Idealisme. Det er en
romantisk Mangel paa Evne til at finde Idealiteten i det
tilsyneladende Prosaiske og Dagligdags. Det er ogsaa
Mangel paa Evne til at finde den Betydning, som
Forhold og Bestræbelser, der synes lave og komiske i en
fornem Romantikers Øjne, dog kunne have for
Personlighedens Udvikling. Samtidigt med, at Kierkegaard, under
Skildringen af det etiske Stadium, haster fremad mod
det religiøse Stadium, har han beholdt ikke saa lidt af
det Æstetiske i sig. I denne Henseende er især følgende
Dagbogsoptegnelse karakteristisk (EfterladtePapirer. 1849.
p. 242): »De Aldere, man i Henseende til Idealitet kan
lære af, ere: Barnet, Ynglingen, den unge Pige,
Oldingen ; — af den virksomme Mand, af den travle Husmoder

. /

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Jan 20 23:55:58 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkegfil/0114.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free