Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI. Søren Kierkegaards Filosofi - B. Etik - b. Stadierne - β. Den etiske Livsanskuelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
lærer man i denne Henseende ikke, og hvorfor ikke?
fordi de væsentligen ere beskæftigede med Endelighedens
Formaal . Her viser det sig, at Kierkegaard har glemt
sin egen Bog om Gentagelsen; han priser jo nu Haabet
og Erindringen som de eneste Former for Idealitet;
Virkeligheden selv bliver borte for ham. Ti har han Ret i,
at der altid maa stræbes og virkes af Enkelte, saa er
det ikke mindre sandt, at der altid maa virkes og arbejdes
i og paa enkelte, bestemte og derfor endelige Opgaver/
Her gælder det for Etikeren at liave det psykologiske og
historiske Blik, der kan se det Store i det Smaa, det
Betydningsfulde i det Uanseelige. Men baade Psykologien
og Historien betragtes af Kierkegaard som Etikens
Fjender.
Endeligt kan jeg ikke holde den Bemærkning tilbage,
at Kierkegaards absolute Afvisning af al social Etik*
ogsaa hænger sammen med hans konservative Sindelag
og absolute Respekt for alle Autoriteter. Han, som ved
en Audients hos Kristian VIII nedlod sig til at sige til
Kongen: Deres Majestæts eneste Ulykke er, at Deres
Visdom og Klogskab er for stor og Landet for lille; det
er en Ulykke at være Geni i en Købstad« (Efterladte
Papirer. 1849. p. 19) [ak, det lille Land kunde meget vel
have havt Brug for den hele kongelige Visdom — og
mere til], — han, som i Politibetjentens Stok saa en
Afspejling af det absolute Autoritetsprincip, — han mente
i Grunden, at Alt hvad der angik Samfundet, var det
Regeringens Sag at serge for, og at det kun var
Vigtig-mageri og Udvorteshed, naar de Enkelte tænkte derpaa.
Den Enkelte havde at overlade det Offentlige til det selv
og passe sine egne Privatøvelser i Etik. — Da 1848 kom,
var det eneste Synspunkt, han havde, at det var en
absolut Opløsning, og at Danmarks Undergang var nær,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
