Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI. Søren Kierkegaards Filosofi - B. Etik - b. Stadierne - β. Den etiske Livsanskuelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ikke ved Faren fra Tyskland, som lian mente var
indbildt, med ved den politiske Frihed.
5. Egentligt talt bliver hos Soren Kierkegaard det
Etiske kun til for i samme Øjeblik at kaldes tilbage.
Det gaar med det, for at bruge et af hans egne Billeder,
som med det Barn, der stak Hovedet ind i Verden, men
strax trak det tilbage igen, da det saa, hvor ond Verden
var. Det Etiske stiller et ubetinget Ideal, som skal
bringes ind i Virkeligheden, hvorimod det ikke er dets
Opgave at bringe Virkeligheden op til Idealet. Det Etiske
prutter ikke, fastholder sin Fordring (som det er umuligt
for Mennesket at opfylde) uden > at lade sig forstyrre af
den Passiar, at det ikke hjælper at fordre det Umulige«.
Det strander da — og gennem Angeren sker saa
Overgangen til det Religiose. (Begrebet Angest. p. 9 f.) Den
etiske Sfære er en Gennemgangssfære, og derfor er dens
hojeste Udtryk Angeren«. (Stadier paa Livets Vej. p. 447.)
Etiken staar altsaa fra først af i et rent negativt
Forhold til Menneskets Kraft og Drift. Den græske Ejik,
der vilde en positiv Udvikling af de menneskelige Kræfter
og Drifter, anerkender Kierkegaard ikke for en virkelig
Etik. Og konsekvent: Mulighederne har han jo henvist
til Psykologien, Virkningerne til Verdenshistorien; Etiken
beholder kun Umulighederne tilbage. — Der er derfor ogsaa
hos Kierkegaard en Tendents til at skyde det Etiske ud
som særligt Stadium. Det gælder fra forst af for
Kvindens Vedkommende; ti da hun mangler Evne til
Overvejelse og Beslutning [!!], maa hun strax gaa over fra den
æstetiske Umiddelbarhed til den religiøse. Men det
kommer egentligt ogsaa til at gælde for Mandens
Vedkommende. Imellem Poesi og Religiositet«, hedder det
(Uvidensk. Efterskr. p. 349), »opforer den verdslige
Levevisdom sin Vaudeville. Ethvert Individ, der ikke lever
enten poetisk eller religiøst, er dum . Her er det etiske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
