Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI. Søren Kierkegaards Filosofi - B. Etik - b. Stadierne - β. Den etiske Livsanskuelse - γ. Den religiøse Livsanskuelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Stadium elimineret in optima forma. Kierkegaards Mangel
paa Evne til at opdage Idealiteten i det virkelige Liv
viser sig atter her. Det er sikkert, at det Etiske er
dødsdømt, naar det udelukker det Poetiske. Men der
gives ogsaa en Livspoesi, som kun opleves og foles under
selve Arbejdet, kun slaar ud ved Villiens Sammenstød
med Livets haarde Flint, og som den mellem Æstetik og
Askese svingende Eneboer ikke kender. Han taler her
som den Blinde om Farverne. — løvrigt maa endnu
bemærkes, at Modsætningen mellem det Poetiske og det
Religiøse ikke svarer til Modsætningen mellem
Kierke-gaards æstetiske og religiøse Stadium. Ved at leve
poetisk maa han forstaa noget Andet end at leve som de
Æstetikere eller Hedonikere, lian har skildret. Dette
peger hen paa den tidligere paaviste Mangel ved
Skildringen af den æstetiske Livsanskuelse.
y. Den religiøse Livsanskuelse.
. 1. Det er først ved religiøse Forudsætninger, at
Kierkegaards Etik faar et Indhold, eller maaske snarere
en Genstand. Det er Forholdet til Gud, det evige, fra
■tesket kvalitativt forskellige Væsen, og til den evige
lied, der ved Forholdet til Gud kan vindes af den
1te, — dette er det, der ligger til Grund for den
etiske Stræben. Kierkegaard kender derfor ikke egentligt
det Etiske; han kender kun det Etisk-Religiøse. Dette
hænger meget nøje sammen med, at det Religiøse for ham ^ ^
gaar op i religiøs Etik. Det Dogmatiske forudsætter han
vel, men det betinger ikke noget særligt Forhold; Villien
tages strax i Beslag, og der bliver ingen Tid til
Kontemplation eller Mystik. Han anerkender heller ikke det
Religiøse som Trøst — eller rettere, han anerkender kun
Trøsten i Religionen saaledes, at lian strax føjer til:
denne Trøst medfører en hidtil ukendt Lidelse.
\
i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
