- Project Runeberg -  Søren Kierkegaard som filosof /
111

(1892) Author: Harald Høffding
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI. Søren Kierkegaards Filosofi - B. Etik - b. Stadierne - γ. Den religiøse Livsanskuelse

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Absolut Formaal. relative Formaal.

111

Villen, Handlen. At der maa ske en Overgang fra det
etiske Stadium til det religiøse Stadium, kommer da nu
egentligt til at betyde, at al Etik nærmere beset maa
være religiøs Etik, hvis den skal være Andet end
Udvorteshed og Fortabelse i det Relative. Det viser sig,
at den Enkelte kun kan hævde sin egen personlige
Virkelighed formedelst Forholdet til en absolut
Personlighed.

Ved Forholdet til Gud og evig Salighed sættes der
den Enkelte et absolut Formaal, en absolut Genstand.
Det Religiøse er forskelligt fra det Etiske ved, at medens
den Enkelte etisk set kun har med sig selv, sin egen
Virkelighed at gøre, er han religiøst set uendeligt
optagen af en anden Virkelighed end sin egen. (Uvidensk.
Efterskr. 245. 247). Men foruden til den absolute
Genstand og det absolute Formaal staar den Enkelte i
Forhold til en omgivende Endelighedens Verden og en Kreds
af relative Formaal, som høre hjemme dér. Hvad det
gælder om, er, at forholde sig absolut, med ubetinget
Respekt til det absolute Formaal, og at forholde sig relativt
til de relative Formaal; ti det er jo en Selvmodsigelse
at forholde sig ubetinget til, sætte Alt ind paa et relativt,
endeligt Formaal. Men den saaledes stillede Opgave er
saare vanskelig, da der er et svælgende Dyb mellem det
absolute Formaal og de relative, og da der tillige er en
umiddelbar Trang hos Mennesket til at gaa op i
(forholde sig absolut til) de relative Formaal. Og dertil
kommer endnu dette, at Mennesket føler Velbehag og
Tilfredsstillelse ved at bruge sin egen Kraft: men over
for Gud og det højeste Formaal er hans Arbejde Intet;
her gælder det netop at se sig selv i sin Intethed.
Løsrivelsen af Villien fra de endelige, i Erfaringens Verden
givne Formaal og Forhold, det at lære at afdø fra
Umiddelbarheden kræver en smertelig Anstrengelse, der ikke

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Jan 20 23:55:58 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkegfil/0119.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free