Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI. Søren Kierkegaards Filosofi - B. Etik - b. Stadierne - γ. Den religiøse Livsanskuelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
er kommen ind i en Verden, hvor der kræves helt andre
Instinkter end de, der ligge i dets Natur. Det er et
naturstridigt Liv, det skal fore. — Henrik Ibsens »Brand«
har her et Billede, der i høj Grad minder om det,
Kierkegaard anvender for at skildre den religiøse Existents:
Jeg tænkte mig en mørkræd Ugle.
en Fisk med Vandskræk. Lydt jeg lo;
jeg vilde dem af Sindet smugle,
men de hang i med Tand og Klo.
Hvad kom det af det Lattervrid?
•Jo. af den dunkelt folte Splid
imellem Tingen, som den er,
og Tingen, som den skulde være. —
imellem det at maatte bære
og tinde Byrden alt for svær.
Eli Fisk med Vandskræk, der dog maa leve i
Vandet, eller en Fisk (med sin til Liv i Vandet ene passende
Natur) paa Landjorden — det kommer ud paa Et. Naar
Brand fortæller, at lian som Dreng lo ad denne Tanke,
da har Kierkegaard ogsaa været opmærksom paa, at der
i det Misforhold, den Modsigelse, som er ejendommelig
for det Religiøse, kunde ligge noget Komisk; men lian
mener dog, at det Religiøse er hævet over denne Komik
ved den bevidste Overtagen af Modsigelsen og af
Lidelsen. —
luge som Ironien var en Overgangsform til det
Etiske og kunde tjene til Inkognito for dette, saaledes
er Humoren en Overgangsform til det Religiøse og
kan være dettes Inkognito. Humoren ser det Endelige
i dets Intethed og Ligegyldighed lige over for det
Uendelige; men Humoristen behøver ikke selv positivt at liave
et Gudsforhold; han benytter maaske kun Humoren som
en Form. Den Religiøse benytter Humoren for at skjule
den inderlige Bevægelse i sit Indre, der aldrig kan lægge
sig direkte og fuldstændigt for Dagen i nogen positiv
Høffding: Søren Kierkegaard. g
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
