Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI. Søren Kierkegaards Filosofi - B. Etik - b. Stadierne - γ. Den religiøse Livsanskuelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ved at gaa ind paa den Paastand, at Guddommens Væsen
skulde være kvalitativt forskelligt fra det menneskelige.
(En interessant Diskussion om dette Spørgsmaal findes i
Berkeley’s Alciphron. 4. Dialogue. § 16—21. Senere
er det energisk behandlet i Stuart Mill s Examination of
Sir William Hamilton’s pliilosophy. Smign. mit Skrift:
Den engelske Filosofi i vor Tid. p. 49.) Det er paa
dette Punkt, hvor den religiøse Lidenskab statuerer den
absolute Forskel mellem det Guddommelige og det
Menneskelige, at Bruddet sker mellem den religiøse og den
humane Etik: ti en Etik, der begrundes ud fra et fra
den menneskelige Natur absolut forskelligt Princip, maa
nødvendigvis — naar den er konsekvent — blive en
livs- og mennesketjendtlig Lære. Men det er tillige en
i sig selv modsigende Etik: ti naar det absolute Forhold
lægger Beslag paa al Kraft, hvorledes kan der da blive
nogen Kraft tilbage til at leve i de relative Forhold?*)
Her indgaar selv den store kvalitative Dialektiker paa
et Kompromis, et Baade-Og, og kun derved stanser lian
den fuldkomne Selvtilintetgørelse.
Egentligt var Kierkegaard paa samme Vej som
Schopenhauer: Vejen til Nirvana, Lige som
Schopenhauer midt i det 19. Aarhundredes Kultur erklærede
Buddhismens Livsfornegtelse for den højeste Sandhed,
saaledes forkyndte Kierkegaard, der i flere Henseender
var hans Aandsbeslægtede, den strenge, asketiske
Kristendom for det Højeste — i sidste Instants tor det Eneste.
Det er i etisk og kulturhistorisk Henseende af den aller
*) Sralgn hvad Brøchner allerede liar bemærket herom i sin
skarpsindige Kritik af Kierkegaards Opfattelse. Problemet om Tro
og Viden. p. 221: „Det absolute Formaal maa, saaledes
opfattet som Kierkegaard gør det, optage den hele Menneskeaands
Kraft, og ikke lade nogen [Kraft] blive til overs til de relative
Forholdt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
