Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI. Søren Kierkegaards Filosofi - B. Etik - c. Maalestokken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Spænding, der — uden at dog de højere
Spændingsgrader kunne forstaas som successivt opstaaede af de
lavere — fører fra Stadium til Stadium, og tilsidst (naar
der ikke slaas af eller dvaskes) til den paradoxe
Religiøsitet, idet Livet uden overnaturlig Hjælp bliver
Fortvivlelse. Kierkegaard konstruerer ved Hjælp af denne
formelle Maalestok en Række Livstrin, afbrudte ved bestemte
Knudepunkter. Modsætningsforholdet optræder herved i
to Former, som successivt ved det Spring, den Krise, der
bevirker Overgangen fra et Stadium til et andet, og som
samtidigt inden for et og samme Stadium ved de stridende
Elementer, der skulle holdes sammen.
Man vil neppe tage fejl, naar man formoder, at der
i denne formelle Maalestok haves en Eftervirkning af
Hegels Metode, der bestod i at drive Tanken frem ved
stadig Sætten af Modsætninger, som det saa blev Opgaven
at forsone. Forskellen er, at Kierkegaard ikke tror paa,
at Modsætningerne udfolde sig af hinanden, og heller
ikke paa, at deres Forsoning foregaar af sig selv. Han
stiller derfor Gentagelsens Begreb i Stedet for
Mediatio-nens. Men han har dog bevaret en Rest af Metoden,
selv om lian anvender den langt forsigtigere. Han
konstruerer ved dens Hjælp mulige Standpunkter og ser saa
efter, om de findes i Virkeligheden. Mod denne
Frem-gangsmaade kan i sig selv Intet indvendes; den betegner
tvertimod et stort Fremskridt i Forhold til den
spekulative Metode, som ikke skelnede mellem de konstruerede
.Muligheder og de givne Virkeligheder. Men det er selve
Maalestokkens Berettigelse, der maa spørges om. Af
Besvarelsen af dette Spørgsmaal afhænger den endelige
Betydning, som kan tillægges Kierkegaards etisk-religiøse
Standpunkt.
2. Om Springet er tidligere talt. Jeg vender her
tilbage til det successive Modsætningsforhold for at under-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
