- Project Runeberg -  Søren Kierkegaard som filosof /
122

(1892) Author: Harald Høffding
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI. Søren Kierkegaards Filosofi - B. Etik - c. Maalestokken

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

brydes Kontinuiteten ikke, naar man ser nøjere til.
Stilheden før Katastrofen (som naar — for at bruge et
af Kierkegaards prægtigste Billeder — Rovdyret ligger
ganske stille for det afgørende Spring) betyder netop, at
der samles Kraft, som udløses i Afgørelsens Øjeblik.
Saaledes opdæmmes Vandet, for at det, naar Stigbordet
tages bort, kan styrte med samlet Kraft. Det maa være
Erkendelsens Opgave paa det aandelige Omraade, som
overalt, at undersøge, om det tilsyneladende Spring ikke
kunde forklares som Udløsning af en længe i Stilhed
opsamlet Energi. Tilbage bliver da den store og
betydningsfulde Forskel mellem en saadan aandelig Udvikling, der
mere ligner den jevnt strømmende Flod, og en saadan,
der mere ligner Vandfaldets Styrten. Her maa man
anerkende, hvis man vil staa paa selve Livets Grund, at
de indre og ydre Vilkaar ikke ere ens for Alle, hvorfor
Udviklingen for de Forskellige foregaar paa forskellig
Maade. En saadan Anerkendelse er egentligt indeholdt
i Sætningen: Subjektiviteten er Sandheden. Men
Kierkegaard har, som allerede paavist, ikke kunnet og ikke
villet drage denne Sætnings store Konsekventser.

3. Endnu mere forsynder han sig mod Livet ved at
gere Spænding og Lidelse til Kriterier paa et Standpunkts
Højde. Her gælder noget Lignende som ved Krisen eller
Springet. Spændingsforholdet kan være nødvendigt for
Livets Sandhed og Kraft, et Tegn paa, at det ikke skyder
Opgaver fra sig, som det skal og maa løse. Hver Gang
.et nyt Element, et nyt Forhold træder i Kraft og skal
optages i Livets Sammenhæng, kan der komme et
Spændingsforhold, før Optagelsen er lykkedes. Men i sig selv
er Spændingsforholdet dog Tegn paa en
Overgangstilstand, og Maalestokken kan ikke søges i det. Der kan
være Rigdom og Fylde i Livet, selv om dette magter
sine Elementer og formaar at hævde sin Enhed; selv om

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Jan 20 23:55:58 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkegfil/0130.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free