Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI. Søren Kierkegaards Filosofi - B. Etik - c. Maalestokken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Modsætninger gøre sig gældende, kunne de berige uden
at spalte og smerte. I Bevidsthedens almindelige Natur
som Syntese, sammenfattende Enhed, ligger det, at ikke
blot Modsætning, men ogsaa Koncentration maa gøre sig
gældende saa længe Bevidsthedslivet bestaar. Naar man
henter Livets Maalestok fra selve Livet, kan man ikke
ensidigt se det Afgørende i Spændingsforholdet.
For den humane Etik, der henter Maalestokken fra
Livet selv, og for hvilken den etiske Udvikling kun kan
bestaa i en højere, harmonisk Udfoldelse af det Liv, som
er, er det ikke at drage Idealet og Fordringen ned at
anerkende, at de maa bestemmes efter den Enkeltes Natur.
Det, hvortil der trods al Søgen og Vækken ikke findes
Spirer eller Muligheder i Individets Natur, det kan ikke
være etisk Lov for ham. (Smign. min Afhandling om
Forholdsloven i Etiken. Etiske Undersøgelser. Kbhvn.
1891.) Og selv om der kunde vækkes Spænding og Uro,
saa vilde dette kun være forsvarligt, livis der var Kræfter
til Stede til at overvinde Spændingen. Ansvaret ligger
hos den, der ophæver den trygge Harmoni uden at kunne
fore frem til en ny Harmoni. Den græske Etik, som
Kierkegaard ikke vilde anerkende, indeholder i
Virkeligheden de Grundtanker, hvormed al Etik, der ikke er
livsfjendtlig, staar og falder. Det etiske Gode er den
harmoniske Udfoldelse af Livets Kræfter i de enkelte
Personligheder, hvilken igen fordrer, at der til Veje
bringes Harmoni mellem de enkelte Personligheders
Udvikling i Forhold til hverandre.
Men Kierkegaard vil slet ikke give nogen Definition
al det Gode. Den eneste Maalestok, han kan faa, bliver
derfor formel og bliver bestemt ved hans religiøse
Opfattelse. Hans Konstruktion af Stadierne er (lige som hans
Erkendelsesteori) bestemt ved det Formaal: at forberede
den paradoxe Religiøsitet, at skatte de psj’kologiske Be-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
