Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI. Søren Kierkegaards Filosofi - B. Etik - c. Maalestokken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
dom herte jeg Meget om, at der var stor Glæde, idel
Glæde i Himlen; jeg troede det ogsaa, og jeg tænkte mig
Gud salig i idel Glæde. Ak, men jo mere jeg tænker
derover, kommer jeg snarere til at forestille mig Gud
siddende i Sorg, [som] den, der mest af Alle véd hvad
Sorg er«. (Efterladte Papirer. 1854—55. p. 169.) Her
drager Kierkegaard da den Konsekvents, lian i en anden
Sammenhæng ikke vilde drage. Den menneskelige
Sympati, han ikke vilde lade rokke ved Dogmet om den
evige Usalighed for Mennesker, er her voxet til at rokke
ved Dogmet om selve Guddommens Salighed. Naturens
Stemme lader sig hore selv i den højeste teologiske
Idekreds: en Bekræftelse paa den Sætning, at Teologien er
Psykologi. Efter Resultaterne af det indre Livs
Erfaringer bestemmes Gudsideens Indhold.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
